Deltagere:
Ester Christensen, Hvidovre
Pia Hansen, Herlev
Bjarne Bast, Brøndby
Claus Gunnar, KKB
Peter Nielsen, KKB
Jette Janstrup, Albertslund
Helle Andkjær, FKB
Birte Madsen, Gladsaxe
Ianne Elo, Søllerør
Sten Jørgensen, Tårnby
Elsebeth Rosler, Gentofte (referent)Dagsordenspunkter:

1. Godkendelse af referat fra mødet 4.2.2002
2. Opfølgning på Musiktemadagen , 22.5.2002
3. Opfølgning på mødet med DBC, 4.6.2002
   • Herunder DK5-web, indberetning af emneord, indberetning af netpublikationer
4. Web-poster i katalogen (hvem gør hvad, fortsat)
5. Meddelelser, herunder kort om specielle nyheder i det enkelte bibliotek
6. Forslag til næste års aktivitet
7. Evt. Fastsættelse af næste møde i Værløse.
   • Udbygning af adresselisten med direkte tlf.numre
8. Besøg på Biermans udstilling af udenlandsk litteratur
9. Evt.

1. Godkendelse af referat. Godkendt, se dog efterfølgende punkt
2. Opfølgning på Musiktemadagen 22.5.2002, ved Peter Nielsen KKB
   a) Henvendelsen om uniforme titler: Dansk Musikbiblioteksforening og faggruppen udformede henvendelse til KB’s musikafdeling med opfordring til, at forskningsbibliotekerne bruger felt 240, parallelt med folkebibliotekernes felt 239.
   Der er kommet fælles svar fra KB og Statsbiblioteket, der beklager den manglende fælles strategi for brugen af uniform titel. Man ser positivt på den fremtidige brug, men der er ikke mulighed for at rette op retro – dog kan et projekt måske. De kan godt se problemet med dobbeltposter, og man vil forsøge at udradere dem
   b) KKB har startet katalogisering af DVD-audio. Katalogiseringsformlen er aftalt med DBC, som ikke selv endnu er startet. KKB katalogiserer som dvd (musikvideo), men materialekoder som lydmateriale. Temamødet vat ikke enige i denne kodning. Mente det burde katalogiseres som musikcd-er. Katalogiseringen er nu blevet ændret. Der er lavet ca 16, men kun en håndfuld er i Danbib. DBC har ikke reageret på den ændrede form.
   c) Praksiskatalog over katalogisering af musik og AV. Praksisbeslutninger i forhold til de nye katalogiseringsregler, hvor man havde håbet, at DBC ville publicere deres. KKB har nogle praksisbeslutninger, som man gerne vil publicere – et supplement til den katalog DBC senere vil udgive. Temamødet ønskede at KKBs var almindelig tilgængelig og f.eks. blev lagt på Musikbibliotek.dk’s hjemmeside, under Toolbox
3. Opfølgning på mødet med DBC den 22.5.2002. Der er ikke mange erfaringer med DK5 på Netpunkt. Rettelser kommer løbende på nettet, så nogle abon. på tante Grøn og tante Lilla kan måske opsiges.
   Mht. emneordstilføjelser, så har både KKB, FKB og GB sendt poster. KKB sender deres interne praksis, som kan komme fagudvalgets andre medlemmer til gode. (følger senere)
   Indberetning af Netpublikationer: Liselotte Surland har sendt uddybning og vejledning til Ester og Poul . Den gengives herunder:
   Kære Ester Christensen og Poul H. Tørslev-Thomsen
   Hermed tilbagemelding angående indberetning af netpublikationer til DBC. Jeg sender dette til Jer, men hvis der er andre af deltagerne fra mødet den 4.6.2002 der er interesserede i at kunne indberette, må I bede dem kontakte mig, så sender jeg gerne materialet til dem. Det vil også komme til at fremgå af referatet fra mødet at de kan kontakte mig.
   Jeg vil nævne at de statiske optagelsesberettigede netpublikationer I indberetter vil blive registrerede, men dynamiske netpubliaktioner er vi ifølge nationalbibliografiaftalen ikke forpligtede til at registrere. Vi gør det dog i det omfang vi kan skaffe projektressourcer til det. Vi optager dog altid dynamiske publikationer der i øvrigt opfylder optagelseskriterierne og ikke er periodika hvis de tydeligt afløser eller har en parallel trykt udgave. Det er underordnet om denne trykte udgave er en årspublikation eller en monografi. Ellers skal deciderede periodiske, nummererede ressourcer sendes til KB.
   Nedenstående følger en vejledning i at indberette netpublikationer til DBC samt adressen til indberetningsblanketten.

   Arbejdsgange i forbindelse med forslag til DBC om katalogisering af netpublikationer til DanBib
   Indberetningsblanketten
   Biblioteket indberetter forslag til Internetpublikationer på DBC’s korte Dublin Core-blanket der er tilgængelig på: http://purl.dk/metadata/meta_kort.htm.
   Det er kun nødvendigt at udfylde titel-, forfatter- og URL-feltet.
   Titelfeltet er nødvendigt for DBC’s genfinding af indberetningen.
   Forfatterfeltet udfyldes ud over med evt. forfatternavn med
   Forslag// – fx: Forslag/Hvidovre/ec.
   I URL-feltet er det vigtigt at URLen kopieres fra materialet og over i blanketten.
   Derefter afkrydses feltet: Send oplysningerne videre til den Danske Nationalbibliografi og der trykkes på knappen: Lav metadata. Biblioteket får en kvittering med metadata. Den er egentlig beregnet til forfatteren til publikationen og skal ikke bruges af biblioteket. Det er imidlertid de data DBC konverterer ind i DBC’s produktionsbase.
   Eventuelle forslag til emneord eller dele af en indholdsnote, må meget gerne skrives i henholdsvis emneords- og beskrivelsesfeltet. Især kan bemærkninger om grunden til udvælgelsen – herunder anførelse af eventuelle brugergrupper – være meget interessante. Disse bemærkninger kan DBC bringe i felt 991 som kan ses i både DanBib og Matilda.
   Levering
   Katalogiseringerne vil indgå i den ugentlig dataleverance med katalogkoden NET og/eller IDO.
   Vedligeholdelse
   DBC har etableret et ugentligt URL-check.
   DBC foretager ikke nogen kontrol af indholdet, herunder netpublikationernes fortsatte værdi og relevans.
   DBC vil dog gerne have besked hvis biblioteket under brugen opdager at en resurse har skiftet så meget karakter at den er alvorligt forringet. Denne feedback vil så indgå i DBC’s erfaringer på området og blive behandlet.
   Med venlig hilsen Liselotte Surland Dansk BiblioteksCenter
   ls(snabel-a)dbc.dk

4. Web-poster i katalogen. KKB og GB laver netposter, når man får henvendelser. Men det er ikke mange.
   GB har henvendt sig til DBC angående tidsskriftabon. Som haves via licens på f.eks. World Magazine Bank.. DBC er ved at udarbejde standard, som bliver gyldig fra 1.4.
5. Meddelelser, herunder kort om specielle nyheder i det enkelte bibliotek
   Herlev. Organisationsændringer. Nu et publikumsafdeling, en Kat.afdeling og et Sekretariat.
   Brøndby: Skal spare 11% over de næste 3 år. Kat-lederstillingen bliver ikke genbesat, og afdelingen lagt sammen med udlånet.
   FKB: 1 bibliotekar sparet væk i Kat. Udenlandsk litteratur varetages af assistenterne. Man har opsagt danske tss-abon. hos Swets. Netmus er startet.
   GB: Sparekrav på 1 fuldtidsstilling blandt assistenterne, så alle afdelingens assistenter har fået weekend-vagter i udlånsekspeditionen hver 4 uge.
   Albertslund. Lukker fra 1. maj, da der skal svamperenoveres.
   Rejste problemet med at man synes for mange titler placeres i 99.4, når det faktisk er om sygdom, fletværk eller lign. Både KKB og GB vælger at lave lokalopstillinger.
   Her fulgte så en diskussion om praksis omkring lokale opstillinger
6. Forslag til næste års aktiviteter:
   Musiktemamøde
   Se Frihedens bibliotek
   Workshop om katalogisering (katalogiserer jeg godt nok? , mest set i lyset af, at mange sidder alene uden sparringspartner), eller organisering af “sidemands”-snak
7.  Evt.. Næste møde: Der stiles efter tirsdag eller torsdag i den 2. uge i maj (Datoen følger senere)
   De tilstedeværende skrev deres direkte nummer på deltagerlisten. Fraværende bedes sende deres nummer til Anette Flügge: aef(snabel-a)gentofte.bibnet.dk
   Der er Faglig dag og Generalforsamling i Fabita 15.1. på DBC. Man mangler kandidater til udvalget.
   Temanumre af tidsskrifter er alt for længe undervejs fra DBC. Ester har spurgt DBC, og det skyldes, at de indekserer før de katalogiserer. Hvidovres forslag er, at de gøre det omvendt.
8. Biermann’s udstilling

Gentofte Bibliotekerne
13.1.2003

på DBC onsdag den 15.1.2003

1. Valg af dirigent: Hanne Hørl Hansen blev valgt
2. Valg af referent: Bente Herborg blev valgt
3. Bestyrelsens beretning, ved Hanne Grau
   • Hanne gennemgik den skriftlige beretning, trykt i FABITA-bladet 2002, nr. 2, og kom bland andet ind på det uheldige i, at et af vore arrangementer kolliderede med en møderække fra Biblioteksstyrelsen. Hun fortalte også om vores seneste tiltag, medlemsundersøgelsen, som vi først har set resultatet af efter at den skriftlige beretning var udsendt. Der kom 23 besvarelser, som vi er meget glade for, vi har absolut fået input til nye aktiviteter. Beretningen godkendtes.
4. Regnskab for 2000-2001, ved Søren Kaae
   • Faggruppens økonomi er god, vi har faktisk været indstillede på at afholde arrangementer, hvor nogle af vore opsparede midler kunne gå til rejserefusion til medlemmerne, men dels har vi indtjent bidrag fra de ikke-medlemmer, der har været til arrangementerne, og dels var der jo altså et arrangement, der blev aflyst.
   • Claus Jørgen Gunnar spurgte, om fagforeninger godt måtte have aktionærkonti, det skal undersøges i BF.
   • Regnskabet blev godkendt.
5. Forslag til kommende arbejder
   • Sammen med DFs interessegruppe for registrering er vi i færd med at planlægge en vidensdelingsdag om formater, som skal løbe af stablen til april. Vi vil også se nærmere på de ønsker, der fremkom i medlemsundersøgelsen. Esther ?? foreslog en debat om on-line poster i eller uden for bibliotekets katalog.
6. Budget: De indkomne forslag påvirker ikke budgettet, som det er opstillet i bladet. Budgettet blev vedtaget.
7. Orientering om valg til bestyrelsen:
   • Ifølge vedtægterne skal der opstilles mindst 7 kandidater. 5 kandidater fra den siddende bestyrelse genopstiller. 2 nye kandidater: Anne Kathrine Skibelund, Roskilde og Blide Kürstein Borg, Flensborg. Vi kunne godt bruge nogle flere suppleanter, vi var tyndt besat i den forgangne valgperiode.
8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant:
   • Dorete Larsen og Gitte Behrens, Statsbiblioteket blev valgt til revisorer, Claus Jørgen Gunnar KKB blev revisorsuppleant.
9. Valg af stemmeudvalg: Dorete Larsen og Gitte Behrens, Statsbiblioteket blev valgt.
10. Eventuelt: Generalforsamlingen afsluttedes.

Fabitas bestyrelse 2003-2004

Til bestyrelsen opstillede syv kandidater: Anne Kathrine Skibelund, Bente Herborg Christensen, Blide Kürstein Borg, Bodil Dalgaard-Møller, Hanne Grau, Lone Lyk-Jensen og Søren Kaae.
Anne Kathrine, Bente, Bodil, Hanne og Lone blev valgt med Søren som 1. suppleant og Blide som 2. suppleant.

Bestyrelsen holdt sit første bestyrelsesmøde den 14. marts. Desværre forelå der en langtidssygemelding fra Anne Kathrine, så vi fik øjeblikkelig brug for vores 1. suppleant og konstituerede os med Bente som sekretær, Søren som kasserer, Bodil som kontakt til BF og Hanne som praktisk gris for bladet og Lone som postmester og kuvertøse.

Heldigvis er Anne Kathrine nu i god bedring, så vi håber at se hende i vores midte inden længe.

1. Er du ansat på et folke-, fag- eller forskningsbibliotek?
2. Har du en lederstilling, er du konsulent eller bare “helt almindelig”
3. Er du fuldtidsansat i en katalogafdeling? Hvis nej, hvilken afdeling arbejder du så i? Er du ansat i flere afdelinger?
4. Er du systemadministrator?
5. Er du kommet på “ny løn”? Får du kvalifikations- eller funktionstillæg?
6. Hvilke faglige udfordringer mener du p.t. er mest påtrængende?
7. Hvilke emner kunne du tænke dig, Fabita arrangerede temadage om?
8. Er der fagpolitiske spørgsmål, du mener, vi skal tage op over for BF?
9. Andet?

Der er indkommet 30 besvarelser, hvilket vi finder særdeles flot.Nedenstående er et forsøg på at sammenfatte besvarelserne. Hvad spørgsmål 6 og 7 angår, har dette ikke været muligt, hvorfor disse svar blot er listet op.

Spørgsmål 1

18 er ansat på folkebibliotek. 7 er ansat på forskningsbibliotek. 4 er ansat på DBC. 1 er privatansat

Spørgsmål 2

11 er ansat som alm. Bibliotekarer. 10 er ansat i decideret lederstillinger. 9 er ansat som konsulenter

Spørgsmål 3

6 er alene ansat i katalogafdelingen. 15 arbejder både i katalogafdeling og udlån (de fleste som vagter). 3 er ansat i IT-afdelingen og 5 i IT og anden afdeling. 1 laver noget helt andet. I alt er 21beskæftiget i flere afdelinger.
Der er mange variationer i gruppen, så den har været lidt svær at sammenfatte.

Spørgsmål 4

8 er systemadministratorer. 16 er ikke. 6 er ikke, men har dog en vis IT-funktion

Spørgsmål 5

18 har både fået ny løn og fået tillæg. 6 har hverken eller. 4 har fået ny løn, men ikke tillæg. 2 har ikke ny løn, men tillæg.

Spørgsmål 6

12 har ikke besvaret spørgsmålet. Resten svarer som følger:

Internationale aspekter af datagenbrug og – udveksling, herunder valg af format og brug af XML som udvekslingsgrundlag.

Aktualitet-Kvalitet-Brugerservice

Nationalbibliografisk dækning af netområdet

Min dagligdag er én stor udfordring, så jeg prøver bare at hænge på så godt jeg kan

At budgetterne til indkøb af udenlandsk litteratur er beskåret og dermed risikerer katalogisatorer, at deres arbejde “tørrer ud”

Mere information om de trends der er ude i verdenen om kataloger jf. fx MARC versus web-baseret format. Jeg mangler tid til at orientere mig i udenlandske bibliotekstidsskrifter og kunne godt tænke mæig at nogle kunne formæidle denvæiædæen til mig i kort og forståelig form.
Katalogiseringsforsøg jf. E-kat – er der andre biblioteker, der forsøger sig med noget lignende? – svar på spørgsmål 6 og 7

Standardisering af genbrugskilder. Hjælpeposter til fælles genbrug

Projektarbejde – og vores retro-konvertering af kortkatalogen

Bedre synliggørelse af katalogerne – Større brugervenlighed – Højnelse af “vores” status i det samlede biblioteksbillede, både indadtil og udadtil

Katalogisering af netpublikationer (måske ikke det mest visionære, men det er aktuelt for mig lige nu) – svar på spørgsmål 6 og 7

Hvad sker der ude på bibliotekerne i forhold til indkøb af materialer i form af elektronisk kommunikation? (Ud over Mathilda). Edifact? Onix? Hvad med at få poster leveret?

Fabita’er skal ikke være mere it fikserede end andre bibliotekarer. Udfordringen liggeri at identificere materialer og gøre dem anvendelige og tilgængelige for brugere på alle niveauer

Katalogens fremtid

Ny IT, Elektronisk materialevalg, netpublikationer

Udvikling af web-services, bibliografiske posters konvertering ml. dabMARC2 og DC og omvendt, lagring af data som XML

Gøre det klart og leve op til et supergrundlag for katalogen

Fagligt vægter jeg helt klart infosøgning både via bibliotek.dk og internet, frem for fagspecifikke katalogiseringsproblemer

Formidle mulighederne i katalogen, så kollegerne forstår det

Spørgsmål 7

8 har ikke besvaret spørgsmålet. Resten følger herunder:

Hvordan skal den lokale katalog se ud. Skal net -poster være inde eller ude

- som 6 -Internationale aspekter af datgenbrug og – udveksling, herunder valg af format og brug af XML som udveklingsgrundlag

Samarbejde mellem bibliotekerne om 6-svarene (Aktualitet-Kvalitet-Brugerservice)

Sammenhæng mellem katalogdata og kvalitet af søgningerne – og hvad skal brugerne kunne selv/hvad er vi som bibliotekarer bedre til

Jeg kan kun sige, at jeg har deltaget i temadagene med stort udbytte. De har været rigtig gode

Ingen idéer

Mere information om trends … (se ovf,)

Fælles katalogfunktion eller virtuel fælleskatalog?
Danbib/Netpunkt/Bibliotek.dk-komplekset sat op mod samsøgning i DEF – og anden regis

Katalogens web-flade, udnyttelse af alle data, nye veje: FRBR?

Katalogisering af netpublikationer (se ovf.)

XML som “afløser” for MARC? Se fx Library Jounal Oct. 15, 2002, s. 26-27 og Libray Journal Nov. 15, 2002
FRBR – Oversigt og status

Fabitaer skal ikke … (se ovf.)

Nye edb-initiativer

Jeg synes, at I har været gode til at arrangere temadage omaktuelle spørgsmål, det ser jeg meget gerne fortsat

Forskellige lagringsformer: danMARC2, MARC21, DC og XML

Kunne man forestille sig, at man holdt søgestrengskursus for webredaktørerne??
Jeg har ofte hjulpet vors webmand med lidt faglig vejledning.

Netpublikationer

Spørgsmål 8

26 er ubesvarede. 1 har ikke tiltro til at det vil være positivt. 1 svarer: at styrke bibliotekaren rolle i katalogafdelingen. 2 har ikke noget bud på spørgsmålet

Spørgsmål 9

27 ubesvarede. 3 har ikke noget bud på spørgsmålet.

ved Jens Thorhauge, BiblioteksstyrelsenJens Thorhauge bemærkede, at hans indlæg nu nok snarere blev en sammenfatning og status end egentlige visioner. Forslaget om at skifte danMARC2 ud med MARC21 var blevet drøftet på mødet om “Fremtidens fælleskatalog” og var nu til videre undersøgelse. Når der er pres på at undersøge forholdet gør Biblioteksstyrelsen det naturligvis, men det er ikke det samme som, at der er taget en beslutning.
Da danMARC2 blev besluttet, var man enige om, at der ikke siden skulle komme et danMARC3. Allerede dengang var der bestræbelser i gang for at finde et internationalt format. i-MARC blev ikke til noget. UK-MARC fik et par felter mere. US-MARC blev til MARC21. Jens Thorhauge havde ikke hørt nogen argumenter for, at MARC21 er bedre, men formatforskellene giver problemer ved import, og der er en økonomisk situation, som man må tage hensyn til. Spørgsmålet er så, om de økonomiske fordele er så store, at det kan begrunde det faglige tab. En anden mulighed er en tilpasning af katalogiseringsniveau – og det er også en overvejelse værd.

Biblioteksstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke noget bud på løsningen. Undersøgelsen må nu gå sin gang. Men der er tre forhold, som bør nævnes:

1. ikke alle biblioteker har samme behov – der er biblioteker for hvem en fælles løsning ikke er den bedste løsning.
2. Der er brug for fælles fodslaw inden for sektorerne. Dette må være en klar forudsætning.
3. Hvis man skal gå over til MARC21 bliver det MARC21 – og ikke en lokal variant. Der skal være den fordel, at man ikke skal vedligeholde et nationalt format.

Undersøgelsen

Om den igangværende undersøgelse sagde Jens Thorhauge, at brugerbehov vil være afgørende for kravene til en fælleskatalog som værktøj. Der kan ske pragmatisk tilretning af fx e-tidsskrifte. Men DBC-emneord vil ikke kunne finde plads i MARC21 – de bruges især af folkebibliotekerne til emnesøgning. At skifte tilbage til et format udviklet til en kortkatalog er ikke nogen fordel (fx valg af hovedordningselement). Desuden skal der tages hensyn til behov i forbindelse med den nationalbibliografiske forpligtelse.

Henning Midtgaard Hanssen har udarbejdet et analysegrundlag, som fokuserer på funktionaliteten ved brugen af MARC21 i forhold til danMARC2. I danMARC2 er der gode muligheder for at behandle musikmaterialer såvel fysiske som i e-form.

Hvis man skifter format, må man også skifte regler – de er skabt til hinanden. Ved et formatskift skal man derfor benytte AACR2. Desuden skal alt personale efteruddannes.

Hvad skal der ske, når arbejdet er færdigt?

Der vil finde en målrettet høring sted af de forskellige interessenter.
Konsekvenser af et skift for folkebibliotekerne skal belyses.
DBC skal høres angående vurdering af tidsforbrug til katalogisering ved skift til MARC21.
Ligeledes skal systemleverandørerne høres om udgiften til programændringer, ligesom Danmarks Biblioteksskoles estimat af efteruddannelsesbehov skal indgå i vurderingen. Endelig skal forslaget naturligvis også forelægges for Kulturministeriet. Men, Jens Thorhauge understregede, at det er Styrelsen, som træffer afgørelsen.

Konklusion

Jens Thorhauge konkluderede, at et formatskifte næppe vil holde ud over en 10-årsperiode. Mens MARC21 er et barn af 60′ernes teknologi, kan man sige, at danMARC2 et barn af 80′ernes. MARC-formaterne er biblioteksspecifikke, og det så Jens Thorhauge som et problem. Endelig har MARC21 ikke en løsning for struktureringen af flerbindsværker eller behandling af udgaver.

Jens Thorhauge slog fast, at brugen af autoritetsposter øger chancerne for genfinding i søgeprocessen. Det samme gør en homogen bibliografisk behandling og pegede i øvrigt på “Functional Requirements” og XML-formatet.
Så – “Når bare formatet holder” – det gør det nok ikke i længden. Men afklaringen mht. MARC21 kontra danMARC2 skal ske i år.
Hvad der skal komme bagefter er en anden meget længere og bredere debat.

Ref. Hanne Grau

ved Christer Larsson, LIBRIS
Marc21 er ikke så dårligt endda. Christer Larsson fra Kungliga Biblioteket fortalte om overgangen til Marc21, som skete d. 23. januar 2002. Der er opstået problemer, men ifølge Christer Larsson ikke større, end at de kan løses.
I Sverige tilpasses Marc21, så formatet er mere anvendeligt bl.a. anvendes kun 3 af 5 formater: Bibliografisk format, autoritetsformat og beholdningsformat. Desuden et parameterstyret eksportformat( til lokale systemer m.m. og så arbejdes der på en formathåndbog med svensk oversættelse og tillempningshenvisninger.
Erfaringen har vist, at beslutningen om overgangen til det nye format var rigtig: Marc21 er en international standard, som er under stadig udvikling og der er gode muligheder for rationalisering. Samtidig med indførelsen af det nye format, gik svenskerne over til nyt katalogiseringssystem – fra eget stordatasystem til det nøglefærdige Voyager med integreret autoritetskontrol.
C.L. skildrede ganske kort den tilbagelagte vej. sweMarc blev forsinket og kom derfor aldrig i drift, så d. 19. december 2000 besluttede LIBRIS ledergruppen at bruge Marc21. Kontrakten underskrives 15. juni 2001. Konverteringen af LIBRIS foregår i 2001. Uddannelse i MARC21 og katalogiseringsklient gennemføres nov. 2001 – jan. 2002 på central todageskursus for ca. 200 katalogisatorer. Pr. 21. januar 2002 kører det.

Der er nu 9 millioner bibliografiske poster,15 millioner beholdningsposter, 30 000 svenske emneord og 80 000 systemgenererede autoritetskontrollerede navne og titler, derudover er 44 000 ægte autoritetsposter konverterede ved årsskiftet 2002-2003. 4000 autoritetsposter over institutionsnavne mangler at blive konverteret. LIBRIS-bibliotekens Katalogråd på 35 medlemmer mødes 2 gange årligt for at udarbejde retningslinjer m.h.t. format og tillempninger.
I en særlig database findes svenske emneord. Der arbejdes på standarder og rationaliseringer. Standardfordelene er store. MARC21 er kendt og vel defineret og muliggør internatinal udveksling af poster og dermed genbrug. Formatet er XML-kompatibelt og der findes tekniske standardløsninger. Det er lidt vel tidligt at sige noget om rationaliseringsgevinsten, da overgangen selvfølgelig har slugt en masse tid til omstillingen bl.a. til uddannelse; men katalogiseringsmængden er øget fra sidste kvartal 2002.

C.L. mener, at strukturen i MARC21 kan påvirkes i europæisk retning p.gr.a. UKMARC. Katalogiseringssystemet støtter formatet. Det har moderne editeringsfunktioner, poster kan kopieres osv, undtagen i felt 245 og 250, så der foregår en manuel inddatering. Svenske tillempninger er indført bl.a. m.h.t. emneord og klassifikation. I formathåndbogen er et afsnit om afvigelser fra MARC21. MARC21 giver gode muligheder for katalogisering på forskellige niveauer og er også meget velegnet til katalogisering af nye medier. Flerbindsværker er et kapitel for sig; men C.L. sandsynliggjorde at også her er det muligt at tillempe MARC21.

I Sverige er man ifølge Christer Larsson aldeles tilfreds med MARC21. Men måske tillempningerne gør udslaget – og så skal det huskes, at Sverige er gået direkte over til MARC21, da sweMARC aldrig kom i brug.

Ref. Blide Borg

- Hvilke konsekvenser har det valgte format for søgevejene? Hvad er praksisregler, og hvorfor er de nyttige
ved Bodil Dalgaard-Møller, Dansk BiblioteksCenterBodil Dalgaard-Møller, som nu er ansat i Dansk BiblioteksCenter, har en mangeårig erfaring med katalogisering fra DVJB. I dag indgår Bodil Dalgaard-Møller i “DanBib-teamet”, hvor hun arbejder med konvertering af data fra MARC21, oplægning af registre i bl.a. DanBib, opsætning af Z39.50-klienter og opsætning af targets for formater og registre.

Hvad betyder formatvalget for mulige søgeveje?

Søgbarhed er en relativ størrelse, der bl. a. afhænger af: systemets formåen og fleksibilitet, fx hvordan systemet håndterer ISBD-tegn, hvor detaljeret kan det plukke søgekriterier og hvordan håndteres koder.
Standarder og samarbejder – kravene til, hvad katalogen skal præstere, varierer i forhold til det enkelte biblioteks funktion og samarbejdsparter både fagligt og systemmæssigt
Centrale løsninger – mulighed for egen trimning eller systemleverandørens trimning, importerede posters kvalitet og katalogposternes homogenitet.
Databaseopbygning og formater – basens muligheder/begrænsninger, postkvalitet, ensartethed, formatspecificitet og dets tabeller.
Grænsefladens funktionalitet og opsætning – grafisk og/eller tegnbaseret, drop down-mulighed, klik-mulighed, foruddefinerede søgninger.
Ressourcetildeling til katalogen – fx antal arbejdstimer til trimning.
Formatet er altså kun én af mange influerende parametre.

Søgbarhed i Danmark

Fællesbasen DanBib skal kunne honorere alle forskellige behov. Derfor har den i princippet det mest muligt udbyggede søgesystem. En bred vifte af søgekoder (lige nu 133) både brede og specifikke. Efter ønske fra de professionelle brugere understøtter den stadig CCL-søgning, men har nu også grafik, som er taget med over i Netpunkt. Erfaringerne hermed har vist, hvor vigtige koder og datakonsistens er for drop down.
DanBib har et stort registerapparat og skal give mulighed for fleksibel søgning, da der søges meget forskelligt i de17 mio. poster.

De lokale kataloger tjener snævrere formål, hvorfor de kan målrettes mod primærbrugerne. Dataudvælgelsen er individuel – ressourcetildelingen bestemmer her. Men dataopdelingen er vigtig, og det er vigtigt med sondringsdata.
Udvælgelsen af søgekoder er selektiv – inden for givne rammer har man mulighed for at vælge forskelligt med samme datagrundlag, under forudsætning af at datagrundlaget er i stand til at dække forskellige tilgængelighedsbehov både søgemæssigt og visningsmæssigt. Grænsefladerne kan være både tegnbaserede og grafiske, hvilket vil blive kompliceret, hvis man skifter til MARC21, fordi formatet ikke er nær så specificeret.

DanMARC2-komplekset

Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker
danMARC2
Praksisregler for søgeveje
Bath-profilen
DanZIG-profilen
Rammeformater: ISO2709. linieformatet og XML

I Danmark har vi et unikt fælles fundament for postopbygning og søgetraditioner.
Såvel formatet som katalogiseringsreglerne er fælles for folke- og forskningsbiblioteker og tilpasset danske forhold og traditioner. Formatet er entydigt og forholdsvis nemt at validere. Dette har betydning for genbrug af poster. Praksisreglerne er BC’s de facto standard for registre og deres indhold.
Hertil knytter sig danZIG-profilen, som hviler på Bath-profilen, der er et internationalt forsøg på “maskine til maskine”-forståelse vha. Z3950. Bath-profilen henvender sig til både MARC og DC. DanZIG-profilen er den danske pendent. Men inkorporerer danske registre, som de er defineret i praksisreglerne.
Rammeformaterne er redskaber til indpakning af poster. ISO2709 såvel som linieformatet retter sig mod danMARC, mens XML primært retter sig mod DC, men også fx Bookdata og nettjenester.
Tilsammen udgør komplekset en éntydig dokumenteret verden med fælles spilleregler.

MARC21-komplekset

AACR2
MARC21
Lokalt definerede søgekoder?
Bath-profilen, regionale profiler, lokale tilpasninger
Rammeformater: ISO2709, XML

Hvis vi kigger på MARC21-komplekset, er det en mere diffus verden med mange bidragydere. Formatet relaterer til den engelske udgave af de angloamerikanske katalogiseringsregler. Det er et format i forandring pga. mange nye “updates” at tage hensyn til i registre mv. Der findes vist ikke et sæt praksisregler for søgeveje til MARC21, – i al fald er der stor forskel på anvendelsen af søgekoder i OCLC og LC. Der findes heller ikke nogen “danZIG”, men en vifte af forskellige profiler og mængder af lokale variationer af formatet. Hvorfor flere samspilbeslutninger skal træffes og evt. defineres.

Dublin Core og andre ikke-MARC-formater

Som vi netop har hørt, er der også andre formater på banen. Men først må der træffes bagvedliggende beslutninger om semantik og dataudvælgelse. Der er standarder under vejs, men hverken regler eller format er givet på forhånd. Der skal træffes aftaler om udformning af tags mv., de facto standarder er under udvikling, fx er DC nu overordnet vedtaget, men udfoldningen er meget forskellig. Også søgemuligheder må defineres. Søgning/klik via grafiske flader eller relationsdatabaser. Findes der vejledninger i baseoplægning? Indholdet skal dokumenteres: “Hvad får man når …?” Rammeformatet er ofte XML, men også andre er på banen. Det er en meget åben verden, da det ofte bruges ved netdokumenter. Alt i alt er det meget speget og overladt ti frit initiativ. Alt skal dokumenteres ved samspil/udveksling/samsøgning.
Lad os derfor vende tilbage til vores “trygge verden”!

Hvad er praksisreglerne?

Efterhånden er der et vist kendskab til denne “vejledning”. Men hvorfor er den så vigtig?
Praksisreglerne definerer søgekodenavne og -indhold i form af felter. Der er et fælles søgekodesæt og standard for hvilke felter, man får via de enkelte koder. Men der er også plads til lokale koder med andre navne.
Praksisreglerne definerer søgestrenge til både ord- og sætningsregisteropbygning (godt ved samsøgning). Især er sætningsregisterdefinitionerne nyttige – nogen har tænkt logik for os, og man kan slå op og se, hvad man præcist søger i.
Praksisreglerne definerer udfoldning af div. koder. Nyttiggørelse især fra1-bogstavkoder til 2-bogstavkoder (mere mnemotekniske) til klartekst.
Praksisreglerne bygger på de danske katalogiseringsregler med udgangspunkt i bd 1, de udnytter danMARC2 til mindste delfelt og forholder sig til alle officielle felter og delfelter – “med eller ikke med”.
Praksisreglerne udgør fundamentet for danZIG-profilen – udgør en perfekt definition på attributindhold i danZIG.
Praksisreglerne findes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside (www.bs.dk).

Hvordan forholder dette fundament sig så til MARC21 (og DC)-verdenen?
Vi må finde noget at sammenligne med og på – og det er svært, da søgeopsætningen jo er relativ, som tidligere nævnt.

Bodil Dalgaard-Møller viste herefter en række eksempler dels på sammenfald eller snarere manglende sammenfald mellem BIB1-koder henholdsvis i forhold til danZIG og OCLC (30 sammenfaldende typer og 33 ikke-sammenfaldende i OCLC, 28 sammenfald i danZIG) – og hvad så med DAN1-koder, som vistes i en oversigt, samt spørgsmålet om deres status i forhold til MARC21? Endvidere belyste Bodil Dalgaard-Møller forskellene mellem formaterne eksemplificeret vha. formatering af nogle få posttyper. Der henvises for disse eksempler dels til Fabitas hjemmeside dels til DF’s hjemmeside, hvor alle slides vil blive lagt op).

Bodil Dalgaard-Møller rundede af med at påpege: at det har betydning, at der er mange komponenter i søgeveje. At formatspecificitet og datakonsistens influerer direkte på fleksibiliteten. At et fælles håndteringsgrundlag er en stor fordel ved genbrug og samsøgning, og at formatvalget bør bestemmes af de data, der skal lagres/søges/udveksles og de sammenhænge, disse data skal indgå i.

Ref. Hanne Grau

ved Paul B. Jensen, Dansk BiblioteksCenterPaul B. Jensen arbejder i “DanBib-gruppen” med konvertering af diverse MARC-formater til danMARC2 samt modsat til MARC21, følger formatdiskussionen mellem MARC-formater og diskussionen, om man hellere skulle have MARC21 eller XML. DBC opfatter dem ikke som sammenlignelige, XML er et rammeformat.

Indholdsformater kontra rammeformater

Paul B. Jensen opridsede følgende:

Indholdsformaterne strukturerer de bibliografiske poster i hht. gældende standarder og skal indeholde de grundlæggende indholdsmæssige elementer, såsom forfatter/author/creator/contributor (100/700) osv. Rammeformaterne “lagrer” de bibliografiske poster. Paul Jensen gennemgik rammeformaterne belyst ved eksempler, se eksemplerne på: http://grupper.bf.dk/fabita/

I Linieformatet, som vi kender fra DanBib, begynder hvert felt på en ny linie. Linierne har en maksimal længde – og hvis der er behov for flere tegn, starter den nye linie med fire blanktegn.

ISO2709 er en kompakt lagring af MARC-formatet dels til lagring dels til udveksling.

I XML (eXtensible Marcup Language) sættes hver tag i < … > og gentages til afslutning, men med en skråstreg foran feltkoden, systemet er udviklet af World Wide Web-konsortiet (W3C), eller man skriver . Herunder følger diverse delfelter efter samme melodunde (se eksemplerne). Denne metode er udviklet af Library of Congress.
XML er en åben standard. For at kunne konvertere fra et XML-format til et andet format må man derfor bruge nogle standardværktøjer. Den konkrete tagnavngivning defineres derfor i et XML-schema eller DTD (Data Type Definition).

Paul B. Jensen gik herefter over til indholdsformaterne. For MARC21 henviste Paul Jensen til: www.loc.gov/marc/

DCMS (Dublin Core Metadata Set) er oprindelig tænkt som et sæt af metadata beregnet til indlejring i netdokumenter. Man begynder og slutter med tags i overensstemmelse med XML.
Der findes to former: “Simple DC”, som indeholder 15 grundlæggende elementer: titel, forfatter, udgiver, sprog mv, og “DC Qualified”, der supplerer med underelementer, “refinements”.

ONIX (Online Information eXchange) er udviklet til at distribuere informationer om udgivelser fra forlag til boghandlere mv.
MODS (Metadata Object description Schema) er udviklet af Library og Congress
Og MARC Standards Office. Der er flere elementer end i Dublin Core, og det er mere biblioteksorienteret end ONIX. Samtidig er det enklere end det fulde MARC-format.

I XML kan man bruge tags, som er mere eller mindre selvforklarende, men de anvendes dog efter nærmere bestemte regler. Man er nødt til at formatere indholdet. Paul B. Jensen henviste i øvrigt til DBCs hjemmeside, hvor Susanne Thoborg har lagt en artikel om MARC og det der ligner – se: www.dbc.dk/danbib/rammeformat.htm

Ref. Hanne Grau

Videnoprustningsdag i Odense d. 8. april 2003

Referat af Henning Midtgaard Hanssens indlæg:

Hvordan ser MARC21 ud i forhold til danMARC2?

Henning indledte med at sige, at hans baggrund for at arbejde med emnet var, at SB har købt et system, som kun kan håndtere MARC21.
Han arbejder også med emnet i forbindelse med BS’s udredningsarbejdsgruppe, som skal foretage en formatsammenligning og DF’s arbejdsgruppe vedr. konsekvenser ved overgang til MARC21.

Derefter gennemgik han MARC21′s struktur og sammenlignede undervejs med danMARC2.
Hennings slides fra gennemgangen kan ses på FABITA’s hjemmeside, men følgende bør også nævnes i referatet:

Han pointerede, at MARC21 ikke består af 1 men hele 5 formater med samme grundstruktur:
1) Bibliographic, 2) Authority, 3) Holdings, 4) Classification og 5) Community information.
Denne struktur betyder bl.a., at der ikke findes henvisningsfelter i det bibliografiske format, da henvisninger håndteres i autoritetsformatet. 9xx-felterne i det bibliografiske format er i stedet defineret til lokalt brug. Den 5-delte struktur betyder også, at der kun er defineret et overordnet beholdningsniveau i 84x-felterne, da den detaljerede beholdning placeres i beholdningsformatet.

Ved formatgennemgangen omtalte Henning et udpluk af de felter, som findes i danMARC2 og ikke i MARC21: 005, 239, 241, 521, 538, 652, 666, 770, 780 og 795. Han kom i den forbindelse ind på, at folkebibliotekernes brug af uniforme titler og analytiske felter til musikanalyser ikke understøttes i MARC21.
Derefter nævnte han felter i MARC21, som ikke findes i danMARC2: 263, 307, 518, 720, 760-787, 886.
Definitioner på disse felter kan ses på: http://www.loc.gov/marc/bibliographic/ecbdhome.html

I formatsammenligningen kom han ind på den centrale brug af leaderen, styre- og kodefelter og indikatorerne, som er de områder, hvor MARC21 især adskiller sig fra danMARC2. Han forklarede bl.a., at en del koder i felt 008 skifter betydning afhængig af materialetype.
Derudover gav han eksempler på lænkningsmuligheder rundt omkring i MARC21, både inden for en post og mellem sammenhørende poster. Disse lænkninger adskiller sig væsentligt fra danMARC2s id-nummer-lænkning i 01x-felterne.

Henning gennemgik de 3 metoder til flerbindsværkshåndtering: 1) Titel + bindtitel i felt 245,
2) Titel i 245 + bindspec. i 505, og 3) Bindtitel i 245 + hovedtitel i 440

Han afrundede indlægget med en opsummering af fordele og ulemper ved MARC21 i forhold til danMARC2:
Fordele: Rigtig god dokumentation hos Library of Congress, hensyn til andre materialetyper end bøger og tidsskrifter (f.eks. arkivalier), lænkningsmulighederne, ejer- og kildemærkning af data i posterne, detaljeret kodning af de fysiske repræsentationer.
Ulemper: Traditionel hoved- og biindførselsopdeling, delfeltopbygningen ikke fleksibel, besværlig inddatering, brug af skilletegn i inddateringen, aktivering af indikatorer, flerbindsværkshåndtering.

På et spørgsmål fra salen, svarede Henning, at han mente, at et skift fra de danske katalogiseringsregler til AACR2 ville blive nødvendig.
Fra salen blev det også nævnt, at der ville blive en del redundans i konvertering og inddatering på grund af det meget færre antal delfelter i bl.a. noter.

Ref: Bodil Dalgaard-Møller

af Bodil Dalgaard-Møller, Anne G. Rasmussen og Susanne Thorborg, databasekonsulenter i DBC’s Netdivision.

Katalogdataudvalget vedtog i efteråret 2002 en række ændringer i danMARC2. Fra 1. april 2003 er ændringerne implementeret i DanBib. Hvad sker der egentlig i den mellemliggende tid?
I denne artikel fortæller vi lidt om, hvad vi gør i DBC, når formatændringer skal føres ud i livet i DanBib og bibliotek.dk – og hvordan vi informerer om, hvad vi har gjort.

Biblioteksstyrelsen beslutter og publicerer formatændringer

Det er Biblioteksstyrelsen, der fastlægger de danske bibliotekers fælles udvekslingsformat for bibliografiske data: danMARC2. Arbejdet med vedligeholdelse af formatet varetages af Katalogdataudvalget, og det er her ændringsforslag til formatet behandles og besluttes. Samtidig med behandlingen af formatændringerne vurderer Katalogdataudvalget, hvilke konsekvenser disse har i forhold til “Praksisregler for søgeveje”.
Når formatændringer er besluttet, offentliggøres de af Biblioteksstyrelsen. Det sker dels på Biblioteksstyrelsens hjemmeside, dels i form af ajourføringer i online-udgaven af formatet.

DBC vurderer konsekvenser og beslutter ibrugtagningstidspunkt i DanBib mv.

Så snart vi i DBC kender de endelige beslutninger vedr. ændringer i format, praksisregler mv., går vi i gang med at vurdere, hvilke konsekvenser det har i forhold til DanBib, bibliotek.dk:
Hvilke konsekvenser har ændringerne for eksisterende data i baserne? Er der behov for at ændre i søgeveje eller i vis-formaterne? – Og hvad betyder det for download-formater og dataleverancer? Medfører det omlægning af registreringspraksis til Nationalbibliografien og i bibliotekskatalogiseringen, og skal der “skrues” på noget i DBC’s eget katalogiseringssystem?
Alt efter omfanget af de opgaver, der skal løses, beslutter vi, hvornår vi kan være klar til at modtage og aflevere poster, der er i overensstemmelse med det reviderede format.

Varsling af systemleverandører og kunder

Hvis vi skønner, at formatændringerne vil få systemmæssige konsekvenser for bibliotekerne, udsender vi et varsel til dataleverancekunder og til alle leverandører af bibliotekssystemer i Danmark. Dette varsel udsendes normalt mindst 3 måneder før ændringerne træder i kraft i DanBib.
Typiske eksempler på ændringer, som skal varsles, er indførelse af nye felter eller delfelter i formatet. Mindre væsentlige ændringer, som vi kan implementere med kortere frist, kan fx være tilføjelse af nye katalogkoder i Bilag G, ændringer i noter om anvendelse af konkrete felter eller delfelter etc.
Er vi i tvivl, vil vi altid foretrække at varsle ibrugtagningen med de aftalte 3 måneders frist.

Tilretning af DanBib og Bibliotek.dk

I DBC’s Netdivision tager vi os af de konkrete opgaver med tilretning af DanBib og bibliotek.dk. De fordeler sig på områderne: basevedligeholdelse, søgeveje, vis- og download-formater, import/eksport af poster til/fra DanBib samt hjælpetekster og nyhedsinformation.

Basevedligeholdelse

I nogle tilfælde, vil ændringer i udvekslingsformatet have konsekvenser for eksisterende data i DanBib. Et eksempel herpå er sprogkoderne, hvor revisionen af bilag D betød et stort antal rettelser af poster i DanBibs “base folk”.

Søgeveje

Tilretning af søgeveje består i at rette de tabeller, der “styrer” hvilke delfelter i posten, der kan søges med hvilke søgekoder, fx at delfelt 245*a indgår i søgninger med koden “ti”.
Samtidig skal vi vurdere, om søgning i DanBib er dækket tilstrækkelig ind af “Praksisreglerne” eller om der er behov for supplerende registre i DanBib. Er det sidste tilfældet, skal der tillige foretages rettelser i DBCs Z39.50-adgang, så de nye registre kan nås af bibliotekernes Z39.50-klienter. Denne “mapning” kræver, at der vedtages en såkaldt USE-attribut enten af BS eller af DBC. Denne nye attribut skal selvfølgelig også dokumenteres i enten danZIG-profilen eller på DBC’s hjemmeside.
I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at køre basernes registre om, hvis nye data skal gøres søgbare. Omkørsel af registre i DanBib eller bibliotek.dk er en “stor sag”, som ikke kan klares uden at det mærkes på basens funktionalitet mens det står på. Derfor er det ikke noget, der normalt vil blive gjort hver gang der ændres i formatet. I stedet vil vi samle ændringerne op over en periode og lade dem indgå samlet i en større registeromkørsel.

Vis- og download-formater

Formatændringer skal naturligvis også afspejles i de mange forskellige vis- og download-formater der findes til DanBib.
Hvor meget arbejde, der konkret er forbundet hermed, vil selvfølgelig variere en del. Eksempelvis krævede ændringen vedr. tekniske oplysninger til den specifikke materialebetegnelse i felt 300*e ikke meget arbejde med vis-formaterne. I modsætning hertil har der været en del mere at gøre i forbindelse med implementering af de seneste formatændringer, fx i visningen af de felter, hvor der nu er oprettet særlige *y-delfelter til angivelse af en alternativ tekst til en klikbar URL.
For download-formaternes vedkommende handler det især om, at ændringer i danMARC2 skal følges op med rettelser i de konverteringer til andre formater, fx MARC21, der tilbydes fra DanBib.

Import- og eksportfiltre

Både når vi modtager poster fra bibliotekerne og når vi eksporterer dem i form af dataleverancer bruger vi forskellige “filtre” der skal sikre, at kun valide felter, delfelter mv. udveksles. Når der skal ændres i formatet, skal der naturligvis også ændres i disse filtre, således at vi fx ikke udelukker nye felter.
Ved import af poster fra folkebiblioteker filtreres eventuelle lokale felter fra og valideringen sørger for, at poster, der ikke overholder de aftalte “spilleregler” for udveksling af data mellem DanBib og folkebibliotekerne, sorteres fra.
Også poster fra forskningsbiblioteker bliver kontrolleret og valideret i forbindelse med import til DanBib – om end kontrollen er mindre “skrap” end på folkebiblioteksområdet. Men også her er det vigtigt, at det anvendte filter svarer til det gældende format. Fx må poster efter den seneste revision nu indeholde 860 *y. Hvis dette delfelt ikke indføjes i valideringsfiltret, vil posten blive afvist med “Ulovligt delfelt”.
I dataleverancer fjerner vi et antal lokale DBC-felter som er en del af det fælles udvekslingsformat inden posten indgår i dataleverancen. Det kan fx dreje sig om helt interne katalogisatornoter eller koder, der kun anvendes internt, fx i forbindelse med katalogproduktion.

DBC’s registreringspraksis

Samtidig med de tekniske forberedelser i Netdivisionen går DBC’s Datadivision i gang med at beslutte hvilke ændringer i registreringspraksis formatrevisionen eventuelt skal medføre.
Datadivisionens beslutninger bliver dokumenteret såvel i DBC’s interne registreringspraksissystem som eksternt, i bl.a. Bibliografisk Nyt. Eksempelvis kan DBC’s praksis for brug af de nye delfelter og koder vedr. netdokumenters tilgængelighed ses beskrevet i Bibliografisk nyt.

Dokumentation og information

Når vi så er færdige med selve opgaven, skal vi dokumentere og informere.
Dokumentation vil ofte blive publiceret i Bibliografisk nyt og, hvis det er relevant, i DanBib Dokumentation – hertil kommer naturligvis selve formatet og Praksisreglerne, som er Biblioteksstyrelsens ansvar.
Men derudover vil vi ofte supplere med nyhedsinformation og evt. nogle hjælpetekster. I dag bruges næsten udelukkende mailinglister til nyhedsinformationen – men det sker at vi også sender den i DBC Nyt.

Mailinglister:

Man kan tilmelde sig DBC’s mailinglister fra hjemmesiden: www.dbc.dk. De vigtigste mailinglister er i denne sammenhæng:
biblnyt: korte meddelelser vedr. DBCs anvendelse af bibliografiske standarder mv. Det er også her, vi fortæller når Bibliografisk Nyt er blevet opdateret med nye informationer.
data-ind: meddelelser og praktiske vink til folkebibliotekerne vedrørende indsendelse af katalogiseringer og lokaliseringsindberetninger til DanBib.
post-meddel: mailingliste, til meddelelser og nyheder om dataleverancer og DBC’s posthus. Det vil også være på denne liste, at vi udsender varsling af ibrugtagning af nye felter og delfelter i formatet. (Disse sendes dog også altid i et brev direkte til systemleverandørerne).
z-info: nyheder, informationer og driftsmeddelelser vedrørende Zpunkt, som er DBCs z39.50-indgang. Her vil vi bl.a. fortælle, hvis der sker ændringer i søgevejene, fx nye attributter, nye downloadformater.
DanBib-info (og tilsvarende for andre baser): konsekvenser for søgning, visning og evt. download som ændringen kan have. Ofte ved en kortfattet info med link til mere omfattende information i en Nyhed på netpunkt eller en side på DBCs Brugerinformation.

DanBib-dokumentation og nyheder på netpunkt.dk

DanBib-dokumentationen findes sammen med DBCs øvrige brugerinformation på hjemmesiden (www.dbc.dk). På forsiden lader du musen hvile på Brugerinformation og kan så ved klik på et underpunkt hoppe direkte til denne side. Ved fx DanBib eller Dataleverancer åbnes fra forsiden en underdeling, så du kan hoppe direkte til en undermenu til DanBib.

På netpunkt.dk lader vi nyhederne ligge i arkivet i venstre spalte. Her kan du så finde frem til det du ikke kan huske, når mailen er kasseret.

Så lykkedes det! I januar holdt vi en velbesøgt generalforsamling, og sandelig om det ikke også lykkedes at få opstillet det nødvendige antal kandidater til bestyrelsen, således at vi for første gang i mange år får en fuldtallig bestyrelse. Se nærmere herom inde i bladet.Dette blad står ellers i formaternes tegn. Dels bringer vi et indlæg om de ændringer i danMARC2, som Katalogdataudvalget har foreslået. Dels indeholder bladet referater fra den vidensoprustningsdag, som vi i samarbejde med Danmarks Forskningsbiblioteksforenings Interessekreds for Registrering afholdt i april under titlen: “Når bare formatet holder”. Arrangementet var en bragende succes med ca 120 deltagere.
Foruden de nævnte referater henviser vi til vores hjemmeside, hvor alle slides fra dagen er at finde – http://grupper.bf.dk/fabita/

Endelig kan I finde resultatet af den spørgeskemaundersøgelse, vi foretog i efteråret. Der indkom 30 besvarelser – svarende til ca halvdelen af antallet af personlige medlemmer, hvilket vi finder imponerende flot. Som I kan se, var det et udtalt ønske, at Fabita tog initiativ til at lave en temadag eller lignende om formater – så Interessekredsens forslag til emne for vores fælles arrangement blev modtaget med kyshånd.

Endelig er der et referat fra mødet den 17. december i Fagudvalget for Katalogisering.
God læselyst!