Af Pia Ladefoged
På DBC registrerer vi hver uge statiske og dynamiske internetpublikationer på lige fod med andre materialer. Internetpublikationerne får katalogkoderne IDO og NET, der svarer til bøgernes DBF- og SFD-koder. Posterne kan ses i bl.a. DanBib/Netpunkt og bibliotek.dk. Indtil videre har vi registreret ca. 6500 internetpublikationer.

En internetpost indeholder bl.a. felt 856 der fx kan se således ud:
856 00 *z Adgangsmåde: Internet *u http://www.sindslidendeogarbejdsmarkedet.dk/literature/cafe.pdf *y PDF-format *s 1,2 MB
Da internetpublikationer til tider skifter url sker der på DBC ugentligt en vedligeholdelse af url’en i felt 856. Dette foregår ved at der hver uge foretages et automatisk url-tjek af alle url’erne i 856. De fejlmeldte url’er bliver sendt i en mail til den medarbejder der er ansvarlig for url-tjekket og hver enkelt gennemgås derefter manuelt.

Der kan være mange årsager til at en url bliver fejlmeldt. De reelle grunde kan fx være at en hjemmeside bliver omstruktureret og internetpublikationerne derfor får en ny url eller internetpublikationerne helt bliver fjernet fra internettet. En url bliver også fejlmeldt hvis der fx har været servernedbrud i det øjeblik url’en bliver tjekket. Mange url’er bliver også fejlmeldt uden at der er noget galt med dem. Dette kan fx skyldes at der er lagt en spærring ind fra udgivers side så url-tjekket ikke kan gennemføres eller at der kræves en adgangskode for at komme ind i selve dokumentet. I en typisk uge kan der være 470 fejlmeldte url’er hvoraf kun 36 er reelle fejl.

At arbejde med url-tjekket kan til tider sætte en på en større detektivopgave. Det første man gør ved en reel fejlmeldt url er at forsøge at finde den pågældende internetpublikation igen. Offentlige internetpublikationer er som regel nemme at finde igen, men mere obskure hjemmesider kan være problematiske. I de tilfælde hvor man finder internetpublikationen igen med det samme rettes url’en uden videre og posten forsynes med katalogkoden DIT så rettelserne kommer med i den næste dataleverance. Hvis internetpublikationen ikke lige kan findes igen og man ikke er 100% sikker på at den er forsvundet for altid forsynes posten med en “konstateret utilgængelig” note og en DIT-kode. Det vil fx se således ud:
856 00 *z13.8.2003 konstateret utilgængelig*z Adgangsmåde: Internet *u http://www.sindslidendeogarbejdsmarkedet.dk/literature/cafe.pdf *y PDF-format *s 1,2 MB
Ofte vil vi i disse tilfælde også kontakte udgiveren for at høre om internetpublikationen har fået en ny url eller om internetpublikationen er fjernet fra internettet midlertidigt eller for altid.
Dukker internetpublikationen op igen fjernes noten og url’en rettes.
I de tilfælde hvor vi med meget stor sandsynlighed kan gå ud fra at en internetpublikation er forsvundet fra internettet for evigt ændres felt 856 til felt 501 og url’en gøres dermed inaktiv. Et 501 felt kan se således ud:
501 00 *b13.8.2003 konstateret utilgængelig på internettet. URL: http://www.sindslidendeogarbejdsmarkedet.dk/literature/cafe.pdf
Derudover fjernes alle katalogkoder og erstattes af DIT- og IDU-kode. IDU-koden angiver at netpublikationen er udgået.

Arbejdet med url-tjekket er både sjovt, udfordrende og til tider frustrerende. Det sidste gælder fx når der har været et regeringsskifte, hvor ministerier, styrelser, råd og nævn bliver sammenlagt eller nedlagt og mange af de offentlige publikationer skifter url. Så kan det være en langsommelig opgave at få alle url’erne rettet.

Da DBC tilbød den første grundleverance af netposter, vedtog vi at benytte os af den. Vi abonnerer nu på netpublikationerne og har følgende foreløbige politik for anskaffelse (vi har aftalt et prøveår):Generelt foretrækker vi publikationerne i fast form
Anskaffede netposter skal være deciderede publikationer, altså ikke hjemmesider
Publikationer som afløser noget vi abonnerer på i fast form, anskaffes
Netpublikationer, som omhandler aktuelle emner der er svære at finde i fast form, anskaffes

Fremgangsmåde:
Ugefortegnelsen lægges over i en Wordfil, svarende til vores bogvalgsfiler, med mulighed for at skrive kommentarer og anskaffelsesforslag. Jeg redigerer fortegnelsen og fjerner periodicaposter som f.x. Risø-rapporter og lign. Derefter skriver jeg ind hvad vi har i fast form, samt mine egne forslag. En kollega fra læsesalen ser også fortegnelse igennem og skriver forslag (vedtaget på et bibliotekarmøde), men filen ligger tilgængelig for alle, så andre kan sagtens blande sig.

Status:
Vi har efter 8 måneder anskaffet 72 netpublikationer. Ved en evaluering fornylig var der 2 ud af 12 voksenbibliotekarer, der havde benyttet publikationerne. Ingen har indtil nu bidraget med anskaffelsesforslag. Jeg bruger min. ½ time ugentligt på arbejdet, min kollega fra læsesalen selvfølgelig noget mindre. Vi skal evaluere igen omkring årsskiftet.

Min personlige opfattelse er at min arbejdstid kunne bruges bedre, da mange netpublikationer i forvejen fremkommer ved søgning på internettet, og DBCs udvalgte kan ses i bibliotek.dk og Netpunkt.

Susanne Brandt
Helsingør

Af Jytte Hansen, netkoordinator, Dansk BiblioteksCenterSiden 1997 har DBC registreret netpublikationer.
I den forbindelse har vi betragtet nettet som et nyt medium hvor en lang række værdifulde resurser “fortjener” en registrering til en bibliografisk database.
Vi har også arbejdet med vejvisere mm., men jeg vil her koncentrere mig om de registreringsformer vi har brugt til DanBib/bibliotek.dk.
Vi har arbejdet med en række forskellige online publikationstyper – jeg nævner i flæng: statiske boglignende publikationer, databaser, hjemmesider, artikler og anmeldelser.

I forbindelse med registreringen har vi forsøgt at behandle nogle af de nye publikationstyper på en eksperimenterende måde, medens andre er behandlet helt traditionelt.
Dog lægger vi i alle tilfælde vægt på en forsvarlig emnebehandling.

Vi har valgt 4 forskellige registreringsmåder:

1. En registrering på fuldt nationalbibliografisk niveau
2. En registrering på grundniveau
3. Registrering i Dublin Core (DC)
4. Berigelse af poster med URL mm.

1. En registrering på fuldt nationalbibliografisk niveau

Denne registrering efter de danske katalogieringsregler og formatteret i dM2, får de traditionelle boglignende statiske publikationer – fx publikationer fra offentlige institutioner. De udgives ofte parallelt i bogform. Netudgaven bliver på linje med andre medier (fx lydbøger, CD-ROMer) registreret separat. Denne registreringsmåde afspejler online-udgaven korrekt i kataloget fx hvad angår udgaveoplysninger, og alle relevante søgemuligheder er etableret. Posterne kan søges i DanBib og bibliotek.dk. Derudover indgår de i en løbende dataleverance af netpublikationer, således at bibliotekerne har mulighed at foretage materialevalg og indlægge posterne i deres lokalkataloger.
De statiske publikationer skal pligtafleveres til Det Kongelige Bibliotek og er omfattet af nationalbibliografien.
Statiske publikationer fra centraladministrationen vi registrerer, vil snart kunne søges i Statens Netbibliotek.
En udførlig beskrivelse af registreringsmåden, herunder nogle få undtagelser fra katalogiseringsreglerne, kan ses i Indoreg 2-rapporten.

2. En registrering på grundniveau

En registrering på dette niveau får de dynamiske netpublikationer – fx databaser og hjemmesider. Disse publikationer er ofte meget foranderlige. Vi har derfor nedtonet den deskriptive del af registreringen og lagt hovedvægten på emnebehandling og kontrollerede navneformer.
Denne registreringsform har vi siden 2001 brugt på en række dynamiske netpublikationer.
En beskrivelse af registreringsmåden kan læses i Bibliografisk Nyt:
Registrering af ikke-nationalbibliografiske netpublikationer : grundniveau.

3. Registrering i Dublin Core (DC)

En yderligere forenkling af registreringen af de dynamiske netpublikationer er forsøgt ved registrering i Dublin Core.
Siden slutningen af 2001 har vi i projektsammenhæng eksperimenteret med en uhyre enkel registrering.
Vi lægger dog stadig vægt på emnebehandling og giver som oftest en fyldig deskriptiv note.
Vi har dog mulighed for at fravælge “vanskelige” klassemærker på disse netpublikationer der jo ikke skal opstilles. Kriteriet er: hvis en erfaren katalogisator har besvær med at klassificere publikationen, skønner vi at klassemærket også vil være vanskeligt at søge på. Vi koncentrerer os derfor om emneordene og noten.
Ud over dynamiske publikationer er DC i projektet også brugt til en lang række små fragmenter: billeder, små biografier, eksperimenterende kunstværker på nettet.
Posterne kan søges i DanBib som andre poster. De har lånernummer 150000.
En beskrivelse af registreringsmåden kommer en af de nærmeste dage i Bibliografisk Nyt.

4. Berigelse af poster med URL mm.

Denne måde har vi forsøgt i forbindelse med de tidsskriftartikler og anmeldelser som et trykt tidsskrift har lagt på nettet.
Posten for den trykte artikel bliver beriget med materialekoden for online publikationer, en URL og en særskilt katalogkode. Hvis artiklen fjernes, bliver URLen taget af posten.
Ved denne registreringsmåde betragter man online-udgaven af artiklen som et supplement til den trykte udgave.
En nærmere beskrivelse af registreringsmåden er givet i Indoreg 2-rapporten.

Det sidste ord er ikke sagt …

Vi arbejder stadig med at finde de mest velegnede registreringsformer til disse netpublikationer.
Der er i de snart 7 år vi har arbejdet med dem sket en forskydning henimod en enklere registrering for en række af publikationstyperne.
Vi skal dog sørge for at netpublikationerne får en behandling der gør dem identificerbare og søgbare mellem de andre publikationer i de bibliografiske baser.

Referencer

Indoreg 2-rapporten: http://www.dbc.dk/udvikl/indoreg/
Registrering af ikke-nationalbibliografiske netpublikationer : grundniveau. Af Jytte Hansen og Liselotte Surland: http://dbcnyt.dbc.dk/cmrc/java/HtmlReplace?type=HTMLℑ=natnet&version=1
Dublin Core-poster i DanBib/bibliotek.dk. Af Jytte Hansen og Liselotte Surland. Undervejs i Bibliografisk Nyt.
På DBCs hjemmeside kan man læse mere om netpublikationer og se katalogkoder mm.: http://dbcnyt.dbc.dk/cmrc/java/HtmlReplace?type=HTMLℑ=netpubl&version=1

De elektroniske links, der findes i de bibliografiske poster, bliver flere og flere, samtidig med, at de bliver mere og mere uregerlige!
AUB har forskellige former for Marc-poster, hvor der forekommer elektroniske links, og deres destination angiver deres placering i vores katalog (Auboline). Det vil sige, man kan ikke søge efter elektroniske links, og så få en samlet oversigt over alt hvad vi har elektronisk.

• De første links dukkede op som “interessante links” – steder som vores fagreferenter fandt interessante for vores lånere – disse links blev lagt op i en base – Netref, hvor der er fagreferenternes egen opgave at holde øje med, hvor længe disse links er aktuelle. (Historisk set har de en forpligtigelse til at holde øje med, om linkene stadigvæk er aktive!). Alle disse links ligger i en særskilt base i Auboline.

• De næste links, de gjorde deres indtog på AUB, var bøger, som også var lagt ud på Internettet, hvor man i kolofonen kunne finde et link til siden. Kriteriet for, at disse links skulle medtages i Marc-posterne var, at man linkede direkte til en publikation, og ikke til en hjemmeside, hvorfra brugeren så selv skulle finde publikationen. Disse poster ligger naturligvis som “almindelige” poster i Auboline.

• Tredje felt, hvor Auboline indeholder links er de elektroniske tidsskrifter. AUB har tegnet abonnement på en hel række tidsskrifts-pakker, alle med forskellige former for klausuler, der gør, at alle de elektroniske tidsskrifter er blevet katalogiseret individuelt, linkene checket og rettet til, således at de alle er aktive. Posterne bliver lagt i en særskilt base for elektroniske periodika.

• Som nyeste skud på stammen har vi så e-bøgerne, som nu er ved at holde deres indtog på de danske biblioteker. Nu begynder omfanget af arbejde at resulterer i en mere ekstensiv behandling af de enkelte poster. Vi konverterer posterne automatisk og lægger dem alle ind i en base for elektroniske monografier. Det vil sige, vi checker ikke, om det enkelte link reelt er aktivt, eller om det linker til den rette publikation. Alle disse poster ligger også i en særskilt base!

Skal man lave en form for konklusion på, hvor vores opkoblinger er på vej hen, kan man sige, at de bevæger fra en meget intensiv behandling mod et meget mere generelt plan, hvor de måske skal finde et naturligt leje.

Jesper Bendix, AUB

Vi har i dette nummer af Fabita-bladet førsøgt at komme rundt om netdokumenter i bred forstand.
Det har ikke været helt så nemt, som vi forestillede os, da der er en del uafklarede forhold på området.Vores hensigt var at sætte fokus på emner som valget mellem registrering i katalogen kontra på hjemmesiden, beslutningen om fællespost med papirudgaven kontra separat registrering af online-dokumentet, problemet med skiftende URL’er og URL-tjek, udvælgelsen af relevante publikationer, muligheden for dybe links, praktisk håndtering af netpublikationer m.m.

Det er lykkedes os at få et indlæg om forholdet mellem katalog og hjemmeside, et om fællesposter kontra separat registrering, et om URL-tjek og et enkelt om her-og-nu-status for netpublikationhåndtering.

Det lykkedes os ikke at få flere indlæg om den nuværende netpublikationhåndtering og om de nyeste beslutninger og retningslinier for dybe links.

Vi håber på at kunne følge op på de manglende indlæg på et senere tidspunkt. Det første af dem løb ind i manglende bidragydere, det andet afventer en politisk afklaring i Biblioteksstyrelsen.

Vi kan i mellemtiden henlede opmærksomheden på en rapport om “Formidling af netpublikationer” fra d. 27/6-2003 på BS’s hjemmeside. Den findes nemmest ved at bruge søgefunktionen og søge på ordet netpublikationer.

Vi vil også gerne benytte denne lejlighed til at reklamere lidt for Fabitas nye diskussionsforum “Fabita-debat” på BF’s hjemmeside, hvor I har mulighed for at komme med indlæg og spørgsmål også om dette blads tema

Ansporet af det vellykkede samarbejde med DFs Interessekreds for Registrering, som foreløbig er resulteret i temadagen om formater, fortsætter vi nu, idet vi sammen er i gang med at arrangere en temadag om materialevalg. Se annonce inde i bladet.I sommerens løb har vi udsendt et par mails med opfordring til at tilmelde sig vores nyhedsbrev og debatforum på BFs hjemmeside (medlemswebben). Det har p.t ført til 23 tilmeldinger til begge, men indtil videre ingen debatindlæg. Vores debatforum er naturligvis et forsøg, men vi så da gerne, at den bliver udnyttet til vidensdeling og meningsudveksling om faglige spørgsmål. Nyhedsbrevet skulle også gerne komme i gang. Sagen er, at den hidtidige mailliste er sårbar, bl.a. er den afhængig af, at undertegnede sidder på sin pind – og det kunne jo være, jeg fandt på at rejse til Langtbortistand. Så, nu må I se at få jer tilmeldt!

Endelig kan vi fortælle, at Biblioteksstyrelsen har nedsat et Biblioteksfagligt uvalg om uiklingen af bibliotek.dk. Det har følgende repræsentation:
Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotek for Bibliotekslederforeningen
Kirsten Due, Københavns Tekniske Bibliotek for Lederforum for fag- og specialbiblioteker
Lone Knakkergaard, Statsbiblioteket for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium
Irene Stadsgaard, Statsbiblioteket for DF’s interessekredse for brugerservice og fjernlån
Bodil Wöhnert, Esbjerg Bibliotek for BF’s faggrupper for Bibliotek & Uddannelse, Børnebibliotekarer, EDB og IT, Musikbibliotekarer og Referencebibliotekarer
Leif Andresen, BS (formand for udvalget)
Lone Hansen, BS
Ann Poulsen, BS (sekretær)

Det fremgår ikke af ovenstående, men Bodil Wöhnert repræsenterer også Fabita, og er flink til at sende os dagsordner, bilag og møde referater, så at vi har mulighed for at give vores besyv med. Udvalget har indtil nu afholdt ét møde. Næste møde afholdes 27. oktober. De hidtil udsendte papirers mængde er aldeles overvældende. Men referater, mødepapirer mv. kan findes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside ved fritekstsøgning på udvalgets navn: Biblioteksfagligt udvalg om bibliotek.dk.

På bestyrelsens vegne ønskes I God læselyst!

Hanne Grau

v/ Anders Bülow, Roskilde KommuneAnders Bülow er kulturchef og for ham blev høsten af intens lytten hele dagen kulturchefmæssige pejlemærker: Kulturforskelle i dag. Der er klare forskelle på valget af dansk og udenlandsk litteratur og klare forskelle mellem forsknings – og folkebiblioteker. Men: Ifølge Holmes er det mest interessante ikke, hvor vi befinder os nu; men hvor vi skal hen
.
Er det brugerne eller udbuddet, der bestemmer retningen?

Især folkebibliotekerne må vise ydelsesfremgang i forhold til de samme penge. Forskningsbibliotekerne har vist vejen: Engang imellem skal man slagte en hellig ko for at spise hellige bøffer.

Tidligere brugtes megen tid på materialevalget; men det er ikke slut med kravet om rationalisering. Derudover opstår der nye formidlingsformer, nye læringsformer og nye medier. Hvor skal ressourcerne komme fra? Er det nødvendigt at vide, hvad vi har valgt? På 25 år er viden fordoblet. 1/5 af befolkningen er funktionelle analfabeter. Anders Bülow “går på biblioteket” om natten og er derfor ligeglad med, hvor materialerne står.

Vi kan ikke alt alle sammen. Samarbejde folke- og forskningsbibliotekerne imellem i netværk er løsningen: Kun 1 klik og 24 timer væk, så er alt tilgængeligt!

Ref. BKB

Ved Else Goul, vicestadsbibliotekar, VejleElse Goul var trådt ind med meget kort varsel for at tale om “Materialevalget : koordinering og videndeling i netværk”.
Som hun præciserede, handlede oplægget om Biblioteksstyrelsens materialevalgsprojekt, hvor hun har siddet i styregruppen, som også har fungeret som arbejdsgruppe.
Det Nordjyske Landsbibliotek har fungeret som tovholder på projektet og den afsluttende rapportudarbejdelse.
Projektet var sat i gang på baggrund af den nye centralbiblioteksstruktur og skulle
1) belyse muligheden for bedre faglig koordinering af materialeoverbygningen vedr. trykte materialer
2) vurdere mulighederne for organisatorisk og teknisk koordinering
3) komme med konkrete forslag til forbedringer, besparelser og samarbejder i materialevalget.
Deltagerne i projektet var centralbibliotekerne og Statsbiblioteket.

Den afsluttende rapport indeholder resultatet af projektet fordelt på anbefalinger der umiddelbart kan iværksættes og anbefalinger der forudsætter afvikling af udviklingsprojekter.
Det drejer sig om 5 anbefalinger, der umiddelbart vil kunne sættes i værk og 4 anbefalinger der vil kræve igangsættelse af udviklingsprojekter.
EG gennemgik derefter disse anbefalinger, der kan ses på Fabitas hjemmeside på adressen:
http://grupper.bf.dk/fabita/ (sammen med de øvrige indlæg fra temadagen). Derefter gennemgik hun centralbibliotekarernes indstilling vedr. de enkelte punkter, hvorvidt de kunne anbefale dem eller ikke. Disse indstillinger, som fremkom på et centralbibliotekarmøde d. 30/10-2003, kan også ses på EG’s slides på hjemmesiden.
Rapporten og indstillingerne er nu sendt til Biblioteksstyrelsen, der skal give en udmelding om rapporten og det videre forløb.
De projekter, der evt. sættes i værk på anbefaling af rapporten, vil ligeledes have Det Nordjyske Landsbibliotek som tovholder i 2004.
EG rundede af med at henvise til hjemmesiden http://www.materialevalg.dk som et godt sted at orientere sig om materialevalgssituationen.

Ref. BDM

Ved Steffen C. Sørensen, SCS ConsultSteffen Sørensen fortalte om sin baggrund: Han er cand. scient.adm. og har tidligere været ansat på AUB, DDE/eHuset og DBC. Nu er han freelancer og er her på temadagen for at fortælle om grundlaget for et projekt “Materialevalgsprofiler understøttet af kvantitative forløbsanalyser“,som han er i færd med at udvikle for DBC.

Steffen Sørensen startede med at fastslå, at materialevalget ikke alene kan foretages ud fra historiske profiler; men at biblioteksdata er af høj kvalitet: De er udspecificerede, veldokumenterede og der er nok af dem. Derfor udgør de virkeligt et stort potentiale; men der skal metodeudvikles. Efter Steffen S. opfattelse er valget ikke unikt fra gang til gang. Den enkelte medarbejder har sin profil – og det er typisk den samme gruppe medarbejdere, der foretager valget over en tidsperiode. Det betyder, at et bibliotek opnår en profil i sin samling.

For dansk materiale er datagrundlaget tilstede. Der er et fuldstændigt valid datagrundlag i nationalbibliografien (populationen) og valide lokaliseringsdata fra alle danske biblioteksenheder (hændelserne). Data er i samme dataformat og i solide historiske mængder. Derudover er dataerne tilstrækkeligt detaljerede til at vise mønstre i hændelserne (forf., forl., emner etc.).

For udenlandsk materiale er grundlaget mindre solidt, dog er det muligt at fastslå populationen inden for delområder og mulighed for systematisering af det enkelte biblioteks hændelsesforløb og konsolidering af data. De findes i solide historiske mængder. Det er også muligt at detaljere data i hændelsesmønstre.

Ifølge Steffen handler det om adfærd. Medarbejder A køber som udgangspunkt alt materiale af f. eks. Rifbjerg. Eksemplartallet kan variere. Medarbejder B er tilbøjelig til at købe meget materiale fra forlag Y specielt inden for emnet Z. Medarbejder C har klare præferencer for emnet Q, men ikke så meget for emnet R – det påvirker valget.

Adfærden styrkes af det enkelte biblioteks opgavevaretagelse, størrelse og historiske traditioner.

En velkendt teknik er datamining – kan den bruges her? Datamining bruges overalt, hvor der er tilstrækkeligt med data tilstede. Bibliotekerne og dataleverandørerne råder tilsammen over de nødvendige data.

Steffen konkluderede: Forløbsanalyser vil under alle omstændigheder kunne danne en solid bund for etablering af materialevalgsprofiler.

Spørgsmål og kommentarer fra salen: Biblioteket får det, det har. Hvad med fremtidsvisionerne? Verden forandrer sig. Der kan ske ting i verden, som pludselig giver udlån til bøger, som tidligere ikke havde udlån.

Ønsket må være en profil med indbyggede fremtidsvisioner!

Ref BKB

Ved Mona BrüggeMona Brügge fortalte først lidt om Det Nordjyske Landsbibliotek, som foruden hovedbiblioteket består af 14 lokalbiblioteker og tre bogbusser. Endelig har NJL betjeningsoverenskomst med Sejlflod kommunes tre biblioteker.
Det samlede budget er på 12 ½ mio. Men budgettet er fordelt på de enkelte enheder i henhold til en blanding af en basisbevilling + en “taxameter” tildeling udfra besøgstal og antal udlån.
Det danske materialevalg foregår via Mathilda, og det har betydet, at materialevalget er fremrykket tre uger i forhold til tidligere. Der bruges i dag færre bibliotekarer til bogvalget – nøgleordet er: fra valg til formidling! Men kvaliteten i bogvalget skal bevares og styrkes.
Alle har adgang takket være E-valg, og orienteringen sker, når materialet indgår. Biblioteket er organiseret i underteams med hver sit fagområde. Fagreferenter skriver vejledende annotationer til brug for valget. Der er sparet 29 bibliotekarer. Man orienterer sig kun om det valgte. Lokalbibliotekerne udarbejder profilskemaer, hvilket har gjort dem mere bevidste. Materialevalgsafdelingen foretager fordelingen – fagreferenterne gør det fagligt og foretager suppleringer. Modtageren tjekker materialevalget og kan bede om ændringer. Men da de er tilfredse, bliver det mindre og mindre. Så snart ordre er afsendt, kan materialet reserveres.
På musikområdet går NJL uden for DBC.

Valgmodellen ændrer sig i takt med udviklingen, materialevalget skal være dynamisk. Det ville være dejligt med samarbejde om fagdelingen i valget på overbygningsniveau

Ref. HG