Kære Fabita-medlem.

Vi var glade for, at kunne fortælle i sidste nummer af bladet, at bestyrelsen nu igen var fuldtallig: Det er der mange af BF’s faggrupper der ikke kan sige. Men hovmod står, som bekendt, for fald. Siden sidst er Ruth Hedegaard, trådt ud af bestyrelsen.

Årsagen er den glædelige, at Ruth er blevet ansat som stadsarkivar i Frederikshavn, og hun skal bruge kræfterne på, at sætte sig ind i den nye opgave. Inden ansættelsen i Frederikshavn, var Ruth ansat på Vendsyssel historiske Museum, og hendes viden herfra har været et velkomment bidrag i bestyrelsen.

Vi glæder os på Ruths vegne—og er også stolt over, at se en bibliotekar som stadsarkivar. Sådan!

Siden sidste nummer af Fabita har vi fået de sidste detaljer på plads vedrørende det arrangement med Barbara Tillett, som vi afholder i samarbejde med DBC d. 21. november, se indstik. Vi henviser til præsentationen af Barbara Tillett som blev bragt i sidste nummer af bladet (som også ligger på www.fabita.dk) og håber, at se rigtig mange af jer d. 21. november.

Prisstigning

På bestyrelsesmødet d. 16. juni blev det vedtaget, at hæve prisen for et årsabonnement på bladet Fabita til kr. 100.

Som nævnt på side 2, har det været værdifuldt, at have et medlem af bestyrelsen som kom fra arkiv og museumsverden. På et bestyrelsesmøde bemærkede Ruth, at hun anså det for problematisk, at mange små lokalorganisationer ophørte med at udgive nyhedsbreve i fast form, for i stigende grad udelukkende at publicere i elektronisk form: nyhedsbreve via mail, blogs, hjemmesider, o.l. Arkivering af den danske del af nettet er jo begrænset, og adgang til det arkiverede endnu mere begrænset. Ruth funderede over, hvad der ville ske i fremtiden, når lokalhistorikere forsøgte at efterforske vores tid, og konklusion var, at de måske ville blive ilde stedt.

Ruths bemærkninger gjorde, at vi rettede blikket mod Fabitas eget arkiv. Var den sikret for eftertiden? Nu vil man måske indvende, at der aldrig nogensinde vil være nogen der vil forske i BF’s faggruppers historie. Men man ved aldrig.

I en artikel i Weekendavisen i august 2008, fortalte Anne Knudsen om en forsker, der gjorde op med gængse forestillinger om hvordan fattigfolk i England gik klædt i gamle dage. De gik ikke klædt i fornuftigt gråt vadmelsstof, men i smukt og forholdsvist dyrt tøj. Belæg for påstanden fandt forskeren i protokoller fra børnehjem: da børnene blev indleverede, klippede man et lille stump af det tøj som barnet havde på, og satte det i protokollen, som en hjælp til at kunne identificere barnet, ifald familien senere kom og ville have det tilbage. Tøjstumperne var ikke af gråt vadmelsstof, men smukke, højtfarvede stoffer, og man regner med at børnenes tøj blev syet af de voksnes aflagte. At protokollerne har overlevet er et under.

Ældre årgange af Fabita bladet ligger—trygt og godt?—hjemme hos et bestyrelsesmedlem. Hjemmesiden bliver nedtaget lige så ofte, dvs. lige så lidt, som resten af den danske del af Internettet. I Fabitas bestyrelse mente vi at det måske kunne gøres bedre, og vi funderede over om ikke det var noget vi kunne forvente at BF ville påtage sig at gøre for faggrupperne, fordi vi synes det er en problematik som netop skulle interessere vort fag.

Vi har derfor rettet henvendelse til BF og spurgt, om de ville påtage sig, at opmagasinere ældre årgange af faggruppernes blade, og om de vil påtage sig at nedtage og opbevare faggruppernes hjemmesider. Hidtil har de vist ikke kunnet forstå problematikken.

Af Paul Jensen, DBC, Netdivisionen

“DanBib som fælles katalog” er titlen på et forprojekt iværksat af DEFF Programgruppen for Arkitektur og Middleware. Projektet blev gennemført i foråret 2008 af en arbejdsgruppe med deltagelse af Statsbiblioteket, Det Kongelige bibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, Dansk BiblioteksCenter og Styrelsen for Bibliotek og Medier.

13. maj blev arbejdsgruppens forslag til datamodel for en fælles katalog præsenteret og diskuteret på en workshop med deltagelse af 12 forskningsbiblioteker samt DBC og Styrelsen.

Der var på workshoppen ikke udelt tilslutning til projektet, ligesom der også blev påpeget mange uafklarede spørgsmål i forhold til datamodellen. Flertallet af deltagerne kunne dog tilslutte sig projektgruppens anbefaling om en fortsættelse af projektet, bl.a. i form af en kravspecifikationsfase.

Anbefalingen og datamodellen kan findes på disse adresser:

https://infoshare.dtv.dk/twiki/pub/ArkitekturMiddleware/WebHome/Anbefaling_-_DanBib_som_aegte_faelles_katalog.pdf
https://infoshare.dtv.dk/twiki/pub/ArkitekturMiddleware/WebHome/Model_for_Faelles_Katalog-3.pdf

Det følgende er en kort gennemgang af nogle af hovedprincipperne i datamodellen sammenlignet med den nuværende model i DanBib.

Nuværende datamodel i DanBib

I den eksisterende fællesbase, DanBib, er hovedreglen at hvert bibliotek har sin egen post. En særlig matchrutine sørger så vidt muligt for at poster der repræsenterer samme udgave af en titel, bliver matchet sammen, så de umiddelbart fremtræder som én post i søgning og visning. De evt. bagvedliggende poster fremgår at lokaliseringsoplysningerne, og kan også hentes frem hver for sig i særlige formater.

En væsentlig undtagelse fra dette udgør folkebiblioteksområdet. Folkebiblioteksposter på samme udgave bliver flettet sammen, dels indbyrdes og dels med en evt. post fra DBC inden upload til DanBib. I DanBib er der således kun én fysisk post. Folkebibliotekslokaliseringerne ligger i 096-felter i denne post. Også på forskningsbiblioteksområdet kan der sporadisk forekomme såkaldte enhedsposter, hvor flere biblioteker er fælles om en post.

Foreslået datamodel i en ægte fælles katalog

Forbemærkning: Modellen lægger op til at katalogiseringsarbejdet skal foregå decentralt, og at man skal kunne gøre den enkelte registrering færdig i én arbejdsgang. Der var dog enighed på workshoppen om at også overvejelser om en mere central model med direkte katalogisering til DanBib burde indgå i det fortsatte arbejde, ikke som et enten-eller, men som et både-og.

Den foreslåede datamodel indebærer at folkebibliotekernes én-post model som princip udvides til hele fællesbasen, altså at en given udgave kun skal være repræsenteret af én post i fællesbasen.

Fælles, lokal-fælles og lokale data.

En post tænkes opdelt i 3 datatyper:

Fælles data der udformes efter faste fælles regler.

• Deskriptive data, standardnumre og grundlæggende kodede oplysninger.

Alle deltagere i katalogiseringsfællesskabet skal kunne rette i disse data.

Undtagelse: I nationalbibliografiske poster kan kun den ansvarlige institution rette fællesdata.

Lokal-fælles data der kan være udformet efter lokal praksis, men som alligevel kan have fælles interesse, f.eks. til genbrug.

• Noter, emnedata, opstillingselementer og forfatterfelter.

Disse felter er afmærket med en ejerkode.

Kun den pågældende ejer kan rette feltet.

Alle kan oprette og afmærke sådanne felter.

Lokale data

• Felter som i formatet er defineret som lokale, f.eks. lokaliseringsfelt.

Disse felter er også afmærket og kan oprettes af alle.

Et givet marcfelt behøver ikke altid at tilhøre den ene eller anden type. Et felt kan således godt nogle gange optræde uafmærket som fællesdata og andre gange afmærket som lokal-fællesdata. Kunne f.eks. gælde forfatterfelter.

Procedurer

De almindeligste katalogiseringstilfælde tænkes i modellen at forløbe sådan:

1 Oprettelse af ny post

Der er ikke fundet en post i fælleskatalogen. Materialet katalogiseres i det lokale system og eksporteres samtidig til fællesbasen. Ved upload af fællesbasen afmærkes de fælles-lokale og lokale felter med bibliotekets nummer. Dette sker maskinelt efter foruddefinerede parametre.

2. Tilslutning til eksisterende post

Der er fundet en post i fællesbasen. Posten downloades til det lokale system. Rent lokale data fra posten er sorteret fra. Også visse af de såkaldt fælles-lokale data kan være sorteret fra, styret af foruddefinerede parametre.

Posten tilrettes og sendes tilbage til fællesbasen. Tilretningen består som minimum i tilføjelse af lokaliseringsfelt, men kan også bestå i tilføjelse af fælles-lokale data. Endvidere er det muligt at rette i fællesdata, hvis disse er mangelfulde eller fejlagtige. Ved upload af fællesbasen vil den reviderede post blive flettet sammen med den eksisterende post i overensstemmelse med reglerne for de forskellige datatyper.

I modellen er også beskrevet mere specielle procedurer f.eks. flytning af lokalisering, sammenfletning af dobbeltposter, accessionsposter m.m.

Valgfrihed

Datamodellen lægger generelt op til en høj grad af fleksibilitet og valgfrihed for det enkelte bibliotek.

Det skal være frivilligt om et bibliotek vil deltage i katalogiseringsfælleskabet. Biblioteker der normalt deltager i fællesskabet, kan vælge i nogle situationer at lave deres egen post i stedet for at tilslutte sig en allerede eksisterende post. Dette vil f.eks. typisk gælde hvis man ønsker at katalogisere et flerbindværk efter en anden metode end den eksisterende post.
De nuværende matchrutiner i fællesbasen vil derfor skulle opretholdes.

Fortsættelse …

Som nævnt indledningsvis anbefaler arbejdsgruppen en fortsættelse af projektet, hvor ovenstående principper kan udmøntes i en egentlig kravspecifikation, og hvor bl.a. problemstillingen vedr. central/lokal katalogiseringsklient kan blive nærmere beskrevet.

Kira Stine Hansen holdt et spændende indlæg om hverdagen på Københavns Universitetsbibliotek, hvor hun som ”katalogiseringsnørd” primært arbejder med optimering og tilpasning at katalogdata. Hun har arbejdet meget med sammenlægning af katalogdata fra det tidligere DNLB og KB. Som hun udtrykte det ”Systemet kan ikke fungere uden gode data”. Én af udfordringerne har været at skabe en katalog med enhedsposter (én fælles bibliografisk post pr. titel uanset hvilke afdelinger eller institutter der har materialet)

Kiras indlæg indeholdt: Hvad gør vi med henholdsvis trykt og elektronisk materiale og Fremtiden – problemer og ønsker. Hendes slides kan ses på www.fabita.dk under temadagen.

Trykt materiale

Hun indledte med en gennemgang af den nuværende procedure for trykt materiale.
Det centrale værktøj er et materialevalgsmodul der arbejder sammen med Aleph-systemet. Institutionen modtager for meget materiale og for mange bestillinger til at det kan håndteres manuelt.

Materialevalget består i ugentlige kørsler af foruddefinerede søgesæt mod DanBib. De fremfundne poster sendes igennem et lokalt filter, der konverterer posterne til KB-katalogpraksis, hvorefter de lægges ind i materialevalgsmodulet. I dette modul bliver de klassificeret og gjort klar til bestilling.

De ugentlige kørsler af søgesæt suppleres med manuel samsøgning på 3-400 enkeltposter pr. måned i DanBib, Deutsche, ”Ugefortegnelsen”, Litteratursiden, Bibsys m.fl. Disse poster gennemløber derefter det samme flow som søgesættene. De resterende titler søges som det sidste i Google. Sidste udvej er grundkatalogisering.

Når titlerne er fundet og klassificeret lægges de bibliografiske poster og de tilhørende accessionsdata ind i Aleph ”ved et tryk på en knap”, og accessionsklienten danner en EDI-bestilling (et elektronisk forlagssystem) der sendes til forlagene. Dagen efter modtages en elektronisk ordrebekræftelse.

Pligtafleveringsmateriale katalogiseres af DBCs katalogiseringsservice. Det indebærer dog et problem, da KB pt ikke bruger kræfter på at matche disse poster med de øvrige katalogposter i Aleph. Kira nævnte at KB gerne vil kunne genbruge fra WorldCat.

Ovennævnte procedurer fungerer efterhånden udmærket, men det har været en tung udviklingsproces, og der vil fortsat blive udviklet på funktionaliteten.

Elektronisk materiale

Kiras næste punkt var de nuværende procedurer for elektronisk materiale. På KB diskuteres det for øjeblikket om gratis elektronisk materiale overhovedet skal ind i katalogen, da det er nemt at finde via nettet. URL’erne til dette materiale skal lægges ind i Aleph manuelt, og for øjeblikket er det kun de vigtigste der katalogiseres.

Licens-ressourcer lægges ind katalogen, og KB køber MARC21-poster sammen med adgangen hvis det er muligt. Der er forhandlet med fx med Elsevier om køb af poster, det forudses at betyde mange poster. Ellers modtages URL’er i Excell-ark, der omdannes til poster og lægges ind.
Filer med poster for tidsskriftpakker behandles på to måder.

• De små pakker behandles manuelt, da analysearbejdet forud for en maskinel konvertering er for stort i forhold til antal titler.
• De store MARC21-filer konverteres via DBC’s Konverteringsservice til danMARC2 og efterbehandles af et lokalt KB-script til lokale katalogforhold. Efterbehandlingen består bl.a. i sammenkobling af felter til visningen (fx for flere URL’er og deres tilhørende forlagsoplysninger), fjernelse af ”fejlagtige” felter (fx 440) m.m.

De færdige poster lægges derefter ind i REX.

Hver enkelt leverandør skal analyseres og scriptet (og evt. DBCs Konverteringsservice) tilpasses til at tage højde for afvigende katalogiseringspraksis.

Fremtiden

Kira kunne se en del problemer der skulle håndteres i forbindelse med optimeringen af data og samspillet med dem:

• Mere effektivisering/automatisering stiller store krav til data
• IT/scripts skal udvikles løbende – er for øjeblikket en flaskehals på KB
• Aleph – store datamængder der skal håndteres – kan lægge systemet brak
• Projekt ”Hyldeklare bøger” – hvornår skal posten komme? – fra fx Dawson. For tidligt i anskaffelsesprocessen giver evt. uønsket ophobning af lånerbestillinger – for sent giver dubletbestillinger og manglende synliggørelse af nye titler
• Primo – nye datakilder – fx websider – skal kunne tale sammen med ”de gamle”
• Emnedata – forskellige typer skal udnyttes sammen/parallelt
• Artikelposter – samsøgning – DADS er indkøbt og skal spille sammen med resten
• Høstning af metadata kræver anden form for registrering (Netarkivet)

Hun havde følgende ønsker til fremtiden:

• National ensretning af katalogiseringspraksis – standardisering – KB ”tør” ikke ajourføre deres poster automatisk, da posten der evt. ajourføres med kan være ”forkert” i forhold til KB’s praksis
• Matchning / én post frem for klynger – det er svært at styre, hvilken post fra klyngen man henter hjem til genbrug
• DNB-poster i DanBib – KB vil gerne have Deutsche Nat.Bib. ind i selve DanBib
• Indholdsfortegnelser – med og søgbare bl.a. fordi emnedata er for forskellige, samt giver flere søgbare friteksttermer i posterne
• Mere fokus på elektronisk materiale – mange flere poster ind i DanBib
• Betalingsmodul til de licensbelagte materialer – så det er muligt at bestille og betale via DanBib. Det er efterhånden muligt da KB begynder at få ejerskab i forhold til materialerne ind i kontrakterne
• Tværfagligt arbejde omkring emnedata/emne”mapping” – det er svært med mange forskelligartede datakilder mht. emnedata, for hvordan skal brugerne lave en fuldstændig søgning?
• ”On-the-fly” opdatering – opkvalificering af egne poster med berigelser fra andre

Kira sluttede af med at sige at fælleskatalogen er vigtig for KB da den også udfylder disse tre funktioner: Profilering af biblioteket, reservesystem for lokalsystemet (backup – worst case!) og et vigtigt fællesskab indenfor det danske biblioteksvæsen.

Et par spørgsmål til Kira gik på:

1. Primos samlefunktion i forhold til forskellige datakilder? Svar: der arbejdes med den, men KB har ikke helt sluppet tanken om fx enhedsposter og der er pt. problemer med at få vist alle beholdninger ordentligt
2. Hvem skal håndtere de automatiske funktioner fremover? Svar: katalogiserings-folkene skal stadig ind over, da de er de bedste til at vurdere den faglige funktionalitet og dataindholdet

Leif Andresen (B&M) nævnte to projekter der kan have forbindelse til indholdet i Kiras indlæg:

1. Et projekt der analyserer værdien af at lægge danske poster i WorldCat. Det skal evt. kunne erstatte MLT-posterne i DanBib (MLT: LC-, BNB- og ISSN-posterne)
2. Et projekt der vurderer muligheden for DanBib som ægte fælleskatalog. I dette projekt arbejdes der med en (frivillig) struktur med enhedsposter, som det vil være muligt at lokalisere på og evt. berige (svarende til den oprindelige DanBib-model)

Det blev desuden nævnt at DBC og AUB arbejder på et lille projekt vedrørende automatisk berigelse af forlagsposter. I dette projekt indgår der et ”flette-downloadformat”, der skal kunne flette ønskede data/felter fra de øvrige poster i klyngen ind i den post der downloades. Det vil evt. kunne bøde lidt på nogle af ulemperne ved DanBibs klyngestruktur.

Ref. Bodil Dalgaard Møller

Anne Kathrine Skibelund, der er udviklings- og projektkonsulent ved Roskilde Bibliotekerne, havde valgt at tilføje sit oplæg en dimension mere – refleksioner omkring lokalkatalogen, og i tilknytning hertil stillede hun følgende spørgsmål:

• Lokalkatalogen – hvad gør vi i Roskilde?/det kunne vi gøre.
• Hvor meget skal der være i lokalkatalogen?/mange data eller ”ren katalog” med links?
• Skal vi have én eller flere slutbruger-grænseflader?

Anne Kathrine indledte med at oplyse forskellige fakta om Roskilde Bibliotek herunder om materialebestand på 731.000 enheder og årligt udlånstal på 1,5 millioner, besøgstallet på biblioteket er på 600.000 og på hjemmesiden 500.000. På Roskilde Bibliotek katalogiseres til Danbib, lokalkatalogen, lokalbibliografien og til særlige projekter f. eks. Engelsk for alle. På årsbasis eksporteres mellem 1200 og 1800 poster til Danbib. Ved indkøb af materialer anvendes materialevalgsklient.

Anne Kathrine gjorde dernæst rede for, hvilke posttyper, der findes i Roskildes lokalkatalog – først og fremmest import af de klassiske dataleverancer fra Danbib og desuden import af elektroniske ressourcer fra Faktalink, Forfatterweb, BNG, Juraport, ebøger og som det sidste nye netlydbøger. Hertil kommer egne grundregistreringer af alle typer materialer, det omfatter også elektroniske ressourcer. Mange af de importerede udenlandske poster beriges med emneord og links, men der er et vist ressourcespild med dobbeltregistreringer af flere folkebiblioteker p.g.a. den nuværende indberetningsform til Danbib.

Eksempler på værktøjer der anvendes ved genbrug er MARC21-konverterede poster via DBC, hvor klassifikationen fravælges – blandt andet nogle Masterfile-tidsskriftposter. Fra Bibsys, Libris og Worldcat genbruges poster, men der er behov for tilretninger både m.h.t. navneformer, emnedata og klassifikation.

Anne Kathrine efterlyste en nem mulighed for genbrug og berigelse i forbindelse med e-ressourcerne, det kunne f.eks. være genbrug fra Licensguide.dk’s faktablade. I Roskildes lokalkatalog findes i øjeblikket flere former for berigelser: bogforsider, 856-felter med links, emneord – hentes bl.a. fra Amazon og Google Books, ”Den der har læst … har også læst”, og det sidste nye er Podcast fra egne Bogcafé-arrangementer – i felt 523 tilføjes: Klik her og hør om bogen + url’en (indtil videre kun få eks. på podcast). Anne Kathrine havde også forslag til andre former for berigelser, det kunne være: rating, interviews med forfattere (via Litteratursiden), ”Mente du …?”, metadata-berigede RFID (flere data lægges i chip’en), købeknap, ”godbidder”.

Roskilde Bibliotek har i forbindelse med projektet Engelsk for alle lavet lokale registreringer og berigelser, hvor de nationale poster beriges med niveau og rating vha. symboler, og disse oplysninger er også anbragt på de fysiske materialer.

Til slut ridsede Anne Kathrine nogle problemstillinger og spørgsmål op:

• Links ”ud i verden” skal kunne vælges fra Materialevalgsklienten, herfra kunne emnedata hentes.
• Fordele og ulemper ved berigelser i lokalkatalogen.

Funktionaliteter skal kunne slås til og fra.

Materialer der ikke kan lånes – muligt at fravælge at få disse materialer vist.

• Skal slutbrugeren have én eller flere synlige grænseflader?

Til sidstnævnte forslag var der kommentar fra Kirsten Larsen, DBC: Projekt er på vej med adgang til søgning i bibliotek.dk eller lokalt katalog via borger.dk med fælles login-løsning. Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier, supplerede med oplysning om, at et projekt med bibliotek.dk som lokalkatalog startes op i efteråret. Slides fra oplægget kan ses på www.fabita.dk under temadagen

Referent: Lene Østergaard.

Bodil er nu udviklingskonsulent på Esbjerg kommunes Biblioteker med baggrund i udlåns- og referencearbejde.

Bibliotekarens opgave har ændret sig fra bestå i søgning og formidling, i dag handler det mere om hurtig og effektiv informationsformidling. Det drejer sig om dokumentlevering her og nu og den enkelte bibliotekar behøver ikke at kende lånesamarbejdsreglerne – vi har det automatiserede fjernlån.

Som følge af at fokus nu mere er på praktisk og effektiv informationsformidling behøver vi andre værktøjer end de bibliografiske. Esbjerg har et ”elektronisk skrivebord” som har links til databaser, infoguider og nyttige websteder.

Bodil prioriterer at der kommer flere data i Danbib frem for at der bruges ressourcer på fælles grænseflade til de baser som ligger her.

Bibliotek.dk er et vigtigt arbejdsredskab i Esbjerg både for slutbrugeren og for formidleren, begge har gavn af mulighed for specialsøgning i musik, noder, artikler, netdokumenter og denne mulighed ønskes også til lokalhistorie. Bibliotek.dk bruges i høj grad som lokal søgeadgang for slutbrugeren. Bodil kunne ønske sig at der var mulighed for søgning på flere niveauer, der mangler redskaber til formidling på børneniveau.

Formidlerens søgestrategi afhænger af situationen: Ved titelsøgning bruges den lokal katalog, Danbib/bibliotek.dk og Google og ved emnesøgning: Bibliotek.dk. Den elektroniske boghylde og Google.

Det er et problem når bibliotekerne bruger deres få ressourcer på de samme katalogiseringer, bedre koordinering er meget ønskeligt.

Esbjerg bliver pilotkunde på Axiell Arena. Her er de kendte søgemuligheder suppleret med metadata, hjælp til søgninger, tagging, rating, anmeldelser, bogforsider, værkmatch og andre web 2.0 teknologier.

Bodil er tilhænger af en fælles gateway til bibliotekernes samlinger, en fælleskatalog på forskellige brugerniveauer. Der bruges mange ressourcer i biblioteksverdenen på udvikling, det er ønskeligt med enighed om retningen.

E-ressourcerne bør med i katalogen, disse er pt uoverskuelige både i Danbib og i bibliotek.dk..

Ref.:Anne Serup

Bodil Dalgaard Møller begyndte sit oplæg med fire spørgsmål til publikum, som de fik et par minutter til at diskutere med deres sidemand:

• Hvor mange bibliografiske poster er der i Danbib–og fordelt på hvor mange titler?
• Hvor mange dataleverandører sender til Danbib og for hvor mange lokaliseringer (biblioteksnumre) ?
• Hvor mange bibliografiske poster er der i bibliotek.dk—og fordelt på hvor mange titler?
• Hvor mange dataleverandører sender til bibliotek.dk og for hvor mange lokaliseringer (biblioteksnumre) ?

Som repræsentant for et lille bibliotek hvis poster er i Danbib, men ikke i bibliotek.dk, var jeg klar over at bibliotek.dk måtte være mindre end Danbib, men at forskellen var så stor var forbavsende: 29 millioner poster i Danbib, og ”kun” 16 millioner i bibliotek.dk, og ser man på antallet af titler er bibliotek.dk kun halv så stor som Danbib.

BDM kom lidt ind på lokaliseringsmetoder i basestrukturen. Her er der som bekendt store forskelle mellem poster fra folke- og forskningsbibliotekerne.

En markant forskel mellem Danbib og bibliotek.dk er jo at Danbib indeholder også de såkaldte MLT-poster fra Library of Congress og British Library, samt ISSN-poster og NOSP-poster. Sidstnævnte var dog vist på vej ud af basen. Og som noget nyt i 2008 er de lokalbibliografiske poster kommet ind. Søgefunktionaliteten er også væsentlig bedre i Danbib, slutbrugerne får ikke samme funktionalitet i bibliotek.dk.

Som professionel er jeg meget glad for Danbib via Netpunkt—og også for bibliotek.dk. Dog funderer jeg over, om ikke der er mange slutbrugere som ville være glad for at finde det samme i bibliotek.dk som man kan i Danbib: her tænker jeg på poster fra de små privatbiblioteker, og på MLT-posterne.

Ref.: Kate Toft Madsen

DBCs Kirsten Larsen indledte med at sige, at her var et emne som hun kunne tale om i to dage, dog havde hun kun 30 minutter. Hun gennemgik hurtigt samsøgningsfunktionaliteten i Danbib, men frarådede den egentligt: det kunne kun blive en ret grov søgning når den foregik på tværs af baserne.

Dernæst reklamerede KL for Emnebasen, og kom derefter hurtigt ind på netdokumenter, og spurgte hvad der var bedst: At de er med i katalogen, eller for sig selv? Hun ville gerne have noget respons fra publikum med hensyn til dette.

KL præsenterede de ideer der ligger til grund for udviklingen af det nye Netpunkt:

• Visning af fund i alle baser
• Sortering
• Værkvisning
• Emneoversigt
• Facetteret søgning

KL spurgte om man ønskede en værkvisning som omfattede forskellige udgaver og materialetyper (oversættelser, lydbøger, punktskrift osv) i Danbib ligesom den i bibliotek.dk. Mig forekom det, at flere i publikum udtrykte mindre begejstring for værkvisning, ligesom de heller ikke var glade for klyngerne i Danbib.

Der er allerede en del link i posterne til forfatteromtale, anmeldelser mm. Men hvor mange bør der være, og hvad ønsker folk? Som Kirsten Larsen sagde, er der i Danbib og bibliotek.dk stof til flere dages diskussion.

Ref.: Kate Toft Madsen

Kurt er ansat i Forsknings- og Studieservice på CBS, og hans arbejdsområder er dels fagreference, dels informationsvagt, så han benytter fælleskatalogerne Danbib og bibliotek.dk som arbejdsredskaber og som almindelig bruger.

Kurt forestiller sig fælleskatalogerne som en slags multitool, hvor man kan lave sit eget skrivebord og vælge forskellige redskaber. Katalogen skal fungere som et selvstændigt arbejdsredskab, men den skal også kunne nås mange andre steder fra – det er oplagt med links fra forskellige sites, der er relevante i ens arbejdssituation (f. eks. Politiken bøger). M. a. o. fælleskatalogerne skal sende fangarme ud til de steder, hvor brugeren er. Kurt kunne også tænke sig et link direkte fra browseren til ”Søg i netpunkt.” (Det findes i biliotek.dk) Fælleskatalogen skal understøtte det almindelige workflow: F. eks. skal login fungere automatisk, og hertil skal være knyttet brugerens personlige konto med f. eks. statistik, og mulighed for at hente låner fra det enkelte bibliotekslånerregister (her kom et forslag fra salen om at danne et fælles lånerregister – evt. via borger.dk).

Dernæst kom Kurt nærmere ind på mulighederne for at understøtte navigation imellem relevante websites – man kunne ”samle en reference op” på en given side og tage den med over til søgning i netpunkt eller bibliotek.dk – man kunne springe fra bibliotek.dk til netpunkt eller omvendt. Hermed nærmer man sig det sømløse bibliotek – grænserne mellem de forskellige ressourcer bliver flydende, hvis historik og lånerdata kan følge med. I den forbindelse nævnte han også Library Elf: en tjeneste, som holder styr på, hvad man har lånt forskellige steder, og hvor historikken vel at mærke kan gemmes, når man selv har tilmeldt sig.

Endelig kom Kurt ind på muligheder for services i bibliotek.dk. Bl. a. LibraryThing og projektet COinS – context objects in spams – et projekt til søgning af pensumlitteratur, hvor man søger i én base – f. eks. en forlagsbase – og derefter flytter resultatet med over i en anden – f. eks. en biblioteksbase – for endelig at gemme resultatet i en liste. Han kunne godt tænke sig mulighed for at kunne flytte data til reference manager uden om kurven, og han kunne godt tænke sig nyhedsfeeds med udgangspunkt i eksterne kilder hvorfra man så kunne søge videre.

Ref: Bente Herborg Christensen

Der fremkom ønsker om flere datakilder i netpunkt – f. eks. franske (fra Opale) og spanske og italienske poster poster. Det skulle forgå med ad hoc hentning og konvertering ”on the fly” som med Bibsys og Libris. Bodil Dalgaard Møller fortalte, at det meget snart bliver muligt også at hente de norske og svenske poster via Z-punkt, og der er igangsat forsøg med genbrug af poster fra WoldCat – også med konvertering ”on the fly”. Forhåbentlig kan disse muligheder afhjælpe lukningen af Deutsche Bibliographie, som har vist sig for dyr at holde kørende, fordi der er temmelig få brugere.

Anne Kathrine Skibelund foreslog mulighed for katalogisering direkte til Danbib. Også på dette punkt er der et projekt løbende. Det er meningen at Danbib systemet skal opdeles i enkeltservices, og katalogisering er ét af dem. Men direkte katalogisering forudsætter tidstro opdatering, så der skal være fokus på opdateringsfrekvenserne.

Kira S. Hansen spurgte, om forskningsbibliotekernes emneord ikke kunne ligge i emnebasen som et tilvalg for sig, og Bodil Dalgaard Møller nævnte muligheden for at hente berigelser fra samme postklynge.

Susanne Thorborg anførte, at problemet med fælles data i høj grad er et spørgsmål om ”fælles fodslaw”. Skal vi stramme op på samarbejdet og droppe den anarkistiske valgfrihed? Der var bred enighed om ”fælles fodslaw”.

Anne Kathrine Skibelund ønskede også adgang til poster på elektroniske tidsskrifter. Der blev nævnt mulighed for at hente og konvertere udenlandske ISSN poster, men hvordan holder vi så styr på match til de eksisterende danske?

Der blev også nævnt ønske om en pjecebase, hvor man kunne dele grundkatalogiseringer på alt det arbejde, der laves lokalt, og der blev udtrykt ønske om at kunne frasortere ikke-tilgængelige materialer, som i bibliotek.dk

Ref: Bente Herborg Christensen