KKB og ÅKB har startet projektet TING i 2008 for at sætte fokus på digital formidling. Traditionelt har folkebibliotekerne satset meget på formidling i det fysiske rum, mens de elektroniske data i højere grad kun er stillet til rådighed. Vi har mange data vi ikke bruger, mente Michael, vi kan ”make the data work harder”

Kernen i projektet er en databrønd som samler data, som udover bibliografiske data omfatter bl.a. elektroniske ressourcer, data fra MySpace, Litteratursiden samt statistiske og brugerskabte data.

De to biblioteker er gået i partnerskab med DBC. Projektet er baseret på Open Source software. De biblioteker, som tilslutter sig projektet har mulighed for selv at stå for driften og skal levere egen udvikling tilbage til fællesskabet. DBC tilbyder at driftsafvikle for dem, som ønsker det.

Bibliotekarerne skal have indflydelse på de matematiske sorteringsalgoritmer for at give mulighed for kvalificerede søgeresultater, som ikke baseres på kvantitet og popularitet. Der skal opbygges relationer mellem data bl.a. på baggrund af emner, tags og genrer.

Det er målet at give mulighed for facetteret søgning, hvor brugeren indgår i en dialog på baggrund af prædefinerede valg. Efter at have logget ind får brugeren søgeresultater på baggrund af sine præferencer.

TING har også en del ideer til supplering af formidling i det fysiske rum: Visuelle indgange til materialerne f.eks. elektroniske kort til rejsebøger og indbygget skærm i hylden ved edb-bøgerne som henviser til Safari Tech Books Online. Som forklaring på hvad der sker i det fysiske rum, kunne man vise antallet af reserveringer på de materialer, som ikke står på hylden, f.eks. Leif Davidsen. Storskærm som viser forside på nyindkøbte/ nyligt afleverede cd’er.

Lånerstatus, som er bibliotekets mest brugte side, kan gøres mere spændende ved at henvise til inspiration f. eks. andre har lånt, ugens anbefaling, o.l.
Der kunne være mulighed for at vælge engelske emneord til og fra.
Det er ikke alle datakilder som er nemme at samarbejde med. Infomedia er der f.eks. endnu ikke aftale med, men så klarer projektet sig uden og satser på en mere forhandlingsvillig indstilling efterhånden.

Koblinger mellem data laves i brønden – ikke i den enkelte søgning.
Marc formatet er ikke velegnet bl.a. til forsider og statistik, projektet har valgt xml som grundformat og Dublin Core til søgning og visning. Den bibliografiske post og tilsvarende elektroniske ressource kobles sammen, data vedrørende elektroniske ressourcer kommer fra metadata eller tags.
TING er meget åben for samarbejde på forskellige niveauer. En betaversion blev præsenteret på DBs årsmøde og 09.09.09 skal 1. version sættes i drift. Det er muligt for biblioteker at blive partner og indgå på lige fod i projektet. En anden mulighed er at blive ven og dermed blive orienteret om hvad der foregår. TING vil også gerne samarbejde med leverandører.

Projektet har en hjemmeside som løbende bliver opdateret: www.gnit.dk

(Ref. Anne Serup)

Fabita havde fornøjelsen af at kunne præsentere Barbara Tillett på en temadag om RDA arrangeret i samarbejde med DBC d. 21/11 2008. Selve temadagen er ikke emnet for denne lille artikel, den er beskrevet andre steder. Men når man får en person fra den anden side af det store hav til at stille op som oplægsholder, kan man ikke nøjes med at sige tusind tak for indsatsen og overrække et par flasker vin. Derfor havde arrangementskomiteen lagt hovedet i blød for at sætte et lille dansk program sammen.

Barbara Tillett har været i landet et par gange før – om sommeren – så nogle oplagte turistattraktioner var allerede krydset af på hendes sightseeing liste. Vi havde på forhånd spurgt hende, om der var noget, hun meget gerne ville se. Men hun var helt åben og meget positivt indstillet, uanset hvad vi ville foreslå.
Vi havde et par aftener og en hel lørdag, der skulle udfyldes og havde tænkt, at det godt kunne ende med at blive lang tid at skulle underholde en amerikansk verdensdame på engelsk i november måned. Men vores bekymring blev i den grad gjort til skamme! Hanne Hørl Hansen og jeg havde påtaget os at hente vores gæst i lufthavnen ved frokosttid torsdag, og allerede på Metroturen ind mod Kongens Nytorv gik snakken lystigt om både private og dybt faglige emner. Der er åbenbart ikke så langt mellem børn, hunde, hus, have, funktionskoder og katalogiseringsregler i godt selskab.

Vi havde på forhånd forsøgt at tage hensyn til et eventuelt jetlag, men det var ikke en del af Barbaras bagage. Så efter indkvartering på byens hotel foretog vi en hurtig fotosession på Amalienborg, før vi bød på varm chokolade og æbleskiver på Kongens Nytorv. Valget af drikkevarer var amerikansk. – men det kan man sagtens kombinere. Æbleskiverne var meget populære og gav selvfølgelig anledning til livlig udveksling af madtraditioner.

Om aftenen havde jeg tilbudt at invitere Barbara hjem til en privat familiemiddag. Jeg havde ”professionel” hjælp af min amerikanske svigersøn og min datter, der netop var kommet hjem efter et år i USA. Og da min mand og jeg havde været på besøg derovre et halvt år tidligere, følte vi os godt rustet.

Igen havde vi ikke behøvet at være bekymret. Snakken gik livligt, og Barbara var virkelig glad for at komme på besøg i et privat hjem. Hakkebøf med bløde løg, kartofler, brun sovs og rødbeder kan godt ende med at blive dagens ret i Gambrills, Maryland.

Fredagen stod i temadagens tegn. Arrangementskomiteen havde valgt at invitere oplægsholderne i Tivoli efter de faglige udfoldelser. Vi nåede selvfølgelig også at shoppe et par danske nisser og lidt julepynt før middagen. Under den hyggelige middag med udsigt over haven fik vi en ren foræring fra oven. Sneen dalede ned over Tivoli og blandede sig med kunstsneen. Ja selv julemanden kom forbi udenfor for at fuldende sceneriet. Der var ikke et øje tørt

Resultat af alle vore overvejelser vedrørende lørdagens program var blevet en tur til Roskilde. Vi havde nemlig en meget entusiastisk lokal guide til rådighed. Hannes opvækst i domkirkebyen gav sig udslag i et lidt anderledes og meget afslappet program. Bente Herborg Christensen havde hentet Barbara på hotellet, og vi blev mødt af Hanne på Roskilde Banegård i bedste turguidestil. Så vi nåede både torvedag, domkirke, gymnasium, udsigt fra Skt. Jørgensbjerg, vikingeskibsmuseum, shopping og frokost på Hotel Prindsen, inden vi hoppede på toget tilbage mod Nyhavn. Vejrguderne viste sig fra deres pæneste side, så ikke engang den bekymring holdt.

Det var spændende at opleve Barbaras refleksioner over de indtryk, hun fik, og høre om amerikanske traditioner. Nogle af disse traditioner er meget stærke. Det gav fx nogle begrænsninger i valg af temadagsdato, at hun under ingen omstændigheder havde lyst til at være i udlandet til Thanksgiving. Juletraditionerne er som bekendt også forskellige fra vores på nogle punkter. Men hos Barbara er der nok et større internationalt præg end hos flertallet af amerikanere. Hun er meget åben for alt, hvad hun møder og mener ikke nødvendigvis, at the American way er den bedste. Men det skyldes måske, at hun har rejst meget over hele verden.
Hun modtog for eksempel med begejstring et kalenderlys og nogle juletræslys med holdere. Sammen med nisserne fra Tivoli vil de nok fremover give et dansk islæt i hendes juletraditioner. Med til samlingen af danske traditioner kom også ris à l’amande med kirsebærsovs, som hun fik i Nyhavn lørdag aften. Vi eftersendte opskriften, en grundig vejledning og en risprøve til hende, og hun havde efterfølgende lavet desserten derhjemme. Hun fortalte, at konsistensen dog var blevet lidt anderledes, da hun havde tænkt, at den sikkert ville smage dejligt, hvis den var lidt lun

Da vi havde sagt farvel til Barbara lørdag aften, var vi meget glade for den oplevelse, det havde været for os at lære dette dejlige, vidende menneske at kende, og vi havde en klar fornemmelse af, at vi også havde givet hende et godt dansk ophold. Det følte Barbara heldigvis også. Hun fortalte os i hvert fald flere gange, at det var nogle dejlige dage, hun aldrig ville glemme – en flot tilbagemelding fra en så berejst person.

Den gode kontakt holder stadig. Barbaras besøg i Danmark har betydet, at hun har brugt os som ”sparringpartnere” især i forbindelse med bedst mulig formidling af RDA. Det har samtidig givet os en mulighed for at følge RDA-udviklingen på tættere hold, da vi blot kan kontakte hende med opklarende spørgsmål til regelarbejdet.

Alt i alt var det en meget givende oplevelse både på det faglige og det personlige plan.

Barbara Tillett var hovedtaler på temadagen om RDA fredag den 21. November på DBC. Det var en fantastisk givende og dejlig oplevelse at høre en så engageret og fagligt indsigtsfuld person fortælle om grundprincipperne og mulighederne i de kommende katalogiseringsregler i den angloamerikanske verden.

Barbara indledte med at ridse baggrunden op: situationen har ændret sig – de teknologiske muligheder gør, at vi ikke længere opererer med lukkede bibliotekskataloger, online mulighederne gør, at vi deler data, så der er brug for regler, der tager hensyn til internet-miljøet, og vi må lagre og organisere data på nye måder. Dertil kommer, at universet af data foruden bøger også omfatter mange andre medier, som skal registreres efter fælles kriterier.

Derefter gav Barbara et historisk rids – først over de vigtigste fælles fikspunkter i katalogiseringens historie, og dernæst over bibliotekskatalogens udvikling fra British Museums bogkatalog fra 1841 over Cutters kortkatalog i 1876, de gamle LC regler fra 1940’erne, hvor de enkelte problemer blev løst ad hoc (from case to case) over Lubetskys Paris principper fra 1961 og ISBD i 1969, AACR2 og endelig FRBR. Barbara beskrev udviklingen fra bogkatalog over kortkatalog og senere database til internetkatalog og omtalte samtidig udviklingen i det internationale samarbejde gennem IFLA.

Så fik vi en grundig gennemgang af FRBR-begrebsapparatet. Barbara understregede, at det er en begrebsmodel, en ny måde at anskue katalogdata på, der bl.a. er grundlag for Dublin Core. FRBR opdeler data i enheder, relationer mellem enheder og de attributter, som knytter sig til dem. Enhederne er: Værk, repræsentation, dokument og eksemplar, og Barbara gennemgik, hvorledes data fordeler sig i forhold til enhederne. Hun vendte så tilbage til eksemplet med British Museums bogkatalog og illustrerede, hvorledes man også her kan udpege attributter, som knytter sig til enhederne på værk- dokument- og eksemplarniveau. På samme måde gennemgik hun et eksempel fra LCs online-katalog og viste, at FRBR faktisk ikke adskiller sig så meget fra de tidligere metoder, men begreberne gør det lettere at overskue en struktur.

I internet-samfundet produceres metadata mange forskellige steder af folk med forskellige forudsætninger, og bibliotekskataloger fungerer ikke længere som isolerede enheder. Data kan deles på mange leder, og genbruges fra forskellige kilder, derfor er RDA snarere et sæt generelle principper, og disse kan anvendes uafhængigt af, hvilket format, der benyttes. Barbara fortalte om arbejdet med principperne, og om målene. RDA skal fungere i en digital sammenhæng, og skal kunne anvendes over for alle typer ressourcer og alle indholdstyper. Reglerne udvikles af de amerikanske, britiske, canadiske og australske biblioteksorganisationer, men da de også skal kunne spille sammen med andre standarder, samarbejdes f. ex. Også med forlagsorganisationer.

Barbara gennemgik også begreberne i den nye terminologi og sammenholdt den med terminologien i AACR, og hun viste, hvorledes scenariet omkring katalogisering vil ændre sig, når data ikke længere samles i poster, men ligger i klynger, der lænkes til enhederne, når et produkt beskrives. Hun understregede, at arbejdet med autoritetsdata får meget større betydning.

RDA vil komme til at ligge som et web-redskab på nettet, hvor man kan have sin egen profil med egne noter, som man gemmer.

Til sidst viste Barbara også nogle eksempler på karakteristiske ændringer i forhold til kendt praksis: Man vil for eksempel kunne medtage alle ophav, også når der er flere end 3 – det letter genbruget fra andre kilder (f. ex. Forlag). GMD (general material designators – hos os materialetyper) vil blive fordelt på tre attributter: content type (f. ex. Musik), media type (f. ex. Lyd), og carrier type (f. ex. CD). Det er nyt i forhold til de amerikanske regler, men ikke så revolutionerende for os, som forholdt os til problemet i forbindelse med indførelsen af 009 i DanMarc2.

Sammenfattende kan man sige, at mens AACR fokuserede på at lette beskrivelsen af dokumentet, så har RDA fokus på at lette søgning og fremfinding, og dermed på at forbedre katalogens funktion i forhold til brugeren.

RDA forventes at træde i kraft i 2010, og set i lyset af, at der genbruges rigtig mange amerikanske poster i danske biblioteker, kan det ikke undgå at få indflydelse på vore kataloger, uanset hvad der besluttes i relation til danske poster.

(Ref. BHC)

referat af oplæg v./Hanne Hørl Hansen, Bibliografisk konsulent, DBC

Hanne indledte med at sige, at hun havde set RDA-draftet som blev offentliggjort d. 17. november 2008, men at hun endnu ikke havde haft mulighed for at nærlæse det, så hendes oplæg ville ikke være at betragte som ekspertudsagn. RDA vil blive testet i løbet af 2009 og implementeret i USA i 2010.
De danske regler er grundlæggende baseret på AACR2, de blev revideret i 1998 af hensyn til onlinekatalogen og de nye materialetyper, som var svære at indpasse i de gældende regler. AACR2 er stadig grundlaget for de danske regler. Ligesom i AACR2, er det grundlæggende fokus i de danske regler at beskrive det enkelte materiale og at give access til materialet gennem opslag.

RDAs mål er at understøtte FRBR-tankegangen dvs at sætte brugerne i stand til at finde, identificere, vælge og få adgang til materialerne. Fokus på FRBR betyder at det stadig skal være muligt at identificere det enkelte materiale og at der samtidig skal være særligt fokus på oplysninger som kan sætte materialet i en sammenhæng på værk-, repræsentations-, dokument- og eksemplarniveau. Det betyder opprioritering af valg af opslag (ophav, titler) og autoriseret udformning af disse. Emnebehandlingen skal også på sigt integreres for at understøtte mulighederne for at vise relationer for brugerne.

RDA er ikke opdelt efter materialer og optræder frigjort fra format og ISBD-tegn. RDA er principbaserede regler som overlader mere til indeksørens skøn, og de kræver formentlig større overblik hos indeksøren.

Hanne havde en række eksempler på væsentlige forskelle mellem AACR og RDA:

• Alle oplysninger fra materialet kan bruges, det skal kun markeres hvis oplysninger hentes udefra.
• Ifølge RDA skal man citere oplysninger, som de står i materialet, det vil være et dansk forslag at korrigere fejl i en note som praksis er i dag.
• I RDA vil materialetype: indhold + fysisk medie være erstattet af content + media + carrier f.eks performed music, audio, audio disc
• Ifølge RDA vil der være valgfrihed mellem at medtage alle ophav eller kun det første med angivelse af hvor mange der yderligere er f. eks [and three others]
• Ifølge RDA skal samtlige publiceringssteder nævnes
• Ifølge RDA bliver det muligt at angive funktionskode for ophav i forbindelse med opslag, f. eks. For oversætter

Hanne mener at det er muligt at lave en RDA-post i danMARC2 under forudsætning af at der sker tilpasninger af formatet.

Vi kan ikke lukke øjnene for RDA, det er nødvendigt med globalt genbrug af poster. Der en generel tendens til at lægge vægt på hvorfor der registreres, og RDA åbner for samarbejde med andre leverandører om metadata uden marc-formatets begrænsninger.

Under diskussionen blev det fremhævet at der bliver stadig større behov for autoritetsposter, og det blev oplyst at DBC har et projekt undervejs.

RDAs regelsæt er meget omfattende og Leif Andresen kunne forestille sig, at der vil være behov for skemaer til daglig brug, den enkelte katalogisator vil ikke kunne have hele overblikket.

(Ref. Anne Serup)

referat af oplæg v./Erik Thorlund Jepsen, Konsulent, Styrelsen for Bibliotek og Medier

Temadagens 3. indlæg kom fra Erik Thorlund Jepsen(ETJ), der er bibliografisk konsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier og sekretær for Bibliografisk Råd.
ETJ indledte med at beskrive Styrelsen for Bibliotek og Mediers rolle i forbindelse med katalogisering/bibliografisk registrering i Danmark – d.v.s. at Styrelsen har ansvar for de danske katalogiseringsregler og for Danmarc2-formatet, der med indførelsen i 1998 fastholdt danske regler på området. Styrelsen har ligeledes formelt ansvar for DK5 og for Vejledning i konvertering fra MARC21 til Danmarc2.

ETJ fremhævede, at Styrelsen ikke vil træffe egenrådige beslutninger ang. ja eller nej til indførelse af RDA i Danmark. Omdrejningspunktet for beslutningerne vil være Bibliografisk Råd, der skal også indhentes synspunkter fra andre relevante råd og udvalg, og endelig skal der være høringsrunder i bibliotekssektoren.
Inden beslutning om RDA skal følgende forhold overvejes/analyseres:

• RDA skal resultere i et bedre produkt især for brugerne,
• RDA skal resultere i effektiviseringsgevinster og/eller billigere produkter (i form af genbrug/konvertering af data og samspil med andre systemer)
• Hvad mister vi ved ikke at skifte til RDA?

Ideelt set skal der ses på langsigtede gevinstmuligheder og ikke kun kortsigtede udgifter.

Styrelsen for Bibliotek og Medier vil anbefale et skift til RDA under 3 forudsætninger:

1. Evalueringen hos Library of Congress betyder implementering af RDA i USA og andre lande
2. Der må ikke ske væsentlige ændringer i indhold og form i RDA
3. Der skal være opbakning fra Bibliografisk Råd og fra den øvrige danske bibliotekssektor.

Herefter gik ETJ over til spørgsmålet om eventuel oversættelse af RDA-regelsættet til dansk, og han mente, at det ville være for dyrt at få det hele oversat, men det er vigtigt at terminologien er på plads – der skal være enighed om begreberne.

Endemålet med RDA er klient- og brugertilpasset visning, og for at det skal lykkes, kræver det ifølge ETJ samspil af en række væsentlige elementer: mennesker (skal tilpasse sig), regler, katalogiseringspraksis, formater, systemer, præsentation, brugertilfredshed/brugerrelevans og effektivitet. Han påpegede herunder, at der ligger en stor udfordring i at arbejde meget mere med normative former og autoritetsdata i stedet for de deskriptive data, som er nemmere at fremskaffe eller genbruge. MARC-formaterne er stærkt udfordret af de nye regelsæt fra RDA, FRBR og FRAD, men MARC kan sikkert omformuleres/ændres, selv om MARC som udgangspunkt ikke er beregnet til relationsbaserede systemer.

Registrering og lagring af eksplicit information om værk, repræsentationer, dokumenter og eksemplarer giver entydig, sikker og fleksibel mulighed for at lave bruger- og behovsorienteret visning.

Erik TJ konkluderede til slut, at et skifte til RDA sandsynligvis kun vil ske efter en konsensus-beslutning mellem de berørte parter. Hele regelsættet vil ikke blive oversat til dansk – det er for dyrt – det vil kun ske i uddrag, og derudover vil der være betydelige omkostninger til uddannelse og oplæring. Gevinster på kortere og længere sigt for bibliotekssektoren vil være øget samarbejde og øget genbrug, mens det for brugerne vil være større relevans og tilfredshed med indholdet i databaserne.

Fra salen blev efterfølgende spurgt: Hvad siger systemleverandørerne til et eventuelt skifte til RDA? De tilstedeværende repræsentanter svarede, at de vil afvente vedtagelse af nye regler.

(Ref. Lene Østergaard)

Referat af generalforsamling i Fabita 16. Marts 2009, afholdt i Bibliotekarforbundets Hus på Frederiksberg.

Deltagere: Anita Dürkop, Hanne Hørl Hansen, Gitte Andersen, Michael Petersen og bestyrelsen: Anne Serup, Bente Herborg Christensen, Bodil Dalgaard-Møller, Kate Madsen, Lene Østergaard

1. Valg af dirigent og referent
   Anita Dürkop blev valgt som dirigent og Lene Østergaard som referent.
2. Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning
   Beretningen blev fremlagt af Anne Serup.
   Bibliotekarforbundets arkivpolitik blev diskuteret, og Anita Dürkop (faggruppens kontaktperson til BF’s hovedbestyrelse) er indstillet på at bringe sagen videre i HB, men hun ønsker et oplæg fra Fabitas bestyrelse om arkivpolitik og hjemmeside inden. Michael Petersen gjorde opmærksom på, at Bibliotekspressens artikler ikke ligger elektronisk.
   Ligeledes blev det drøftet, om der findes et egnet program til dokument-deling internt i bestyrelsen. Michael Petersen, som sidder i Kunstfaggruppens bestyrelse fortalte, at man her anvender BF-net som en lukket gruppe, men BF-net bliver lukket ned sammen med BF’s nuværende hjemmeside, så vi – faggrupperne – må stille krav til BF om et andet, lukket forum for faggruppernes bestyrelser.
   Bestyrelsen bad også om ideer til nye temadage eller andre arrangementer, og her fremkom adskillige forslag:
   Øjebliks-status og sammenligning på indholdssiden af Primo, Summa, Arena, TING-projektet m.fl., eventuelt kunne Biblioteksskolen eller biblioteksskole-studerende inddrages.
   Hvad er en katalog – indhold ud over det bibliografiske – hvad skal med/ikke med i katalogen?
   Analyse/sammenligning af hjemmesider.
   Semantisk web – evt. i samarbejde med DEFF’s registreringsgruppe, hvor emnet også er foreslået.
   Opfølgning på RDA-temadagen i november 2008 – evt. med deltagelse af Anders Cato fra Kungliga Biblioteket, Stockholm.
   Sidste punkt under beretningen drejede sig om Fabita’s hjemmeside – skal bestyrelsen eller Janus opdatere siden? Fabita’s gamle hjemmeside skal fjernes, den kan stadigvæk findes via Google. Endelig blev der mindet om, at BF’s nye hjemmeside skal vurderes med henblik på om det er en god idé, at vi får en underside her i stedet for at opretholde vores egen hjemmeside. Til slut blev beretningen godkendt.
3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab
   Bodil Dalgaard-Møller fremlagde regnskabet med følgende bemærkninger: I 2007 fik Fabita besked på fra BF, at faggruppens overskud skulle nedbringes, derfor har der siden været en meget lav deltagerpris for Fabita-medlemmer til temadage og lignende. I 2008 har BF administreret temadagene, men det har taget lang tid at få pengene fra BF, så nogle posteringer kan først komme med på regnskabet for 2009. Kursværdien på Fabita’s aktier er faldet drastisk, så det er en medvirkende årsag til underskuddet på 2008-regnskabet.
   Regnskabet blev godkendt.
4. Forelæggelse og godkendelse af budget for de kommende 3 år (2009-2011)
   Budgetforslaget blev fremlagt af Bodil D. med følgende bemærkninger: Bladabonnement er sat op til 100 kr. om året, og medlemskontingent foreslås forhøjet til 240 kr./år. Budget og kontingent-forhøjelse blev godkendt.
5. Indkomne forslag
   Intet.
6. Opstilling af kandidater til bestyrelsen
   Nye kandidater er Nina Kopp, DBC og Michael Petersen, Det Kgl. Bibliotek. Fra bestyrelsen genopstiller Anne Serup, Bente Herborg Christensen, Kate Madsen og Lene Østergaard. Der skal udformes en kort valgudtalelse fra alle kandidater, som udsendes sammen med stemmesedlen til alle medlemmer. Valget skal være afsluttet inden 1. Maj.
7. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
   Hanne Hørl Hansen og Bodil Dalgaard-Møller blev valgt som revisorer, og Susanne Thorborg blev valgt som revisorsuppleant.
8. Valg af stemmeudvalg
   De nye revisorer blev valgt.
9. Evt.
   BF vil ikke overtage kasserer-forpligtelsen, det er faggruppernes eget ansvar at varetage denne opgave.
   Fabita’s 3 interessemedlemmer kan i øjeblikket ikke abonnere på Fabita-nyt, fordi de ikke er medlemmer af BF, men BF arbejder på en løsning.

Vedhæftede filer:

Budget 2009-2011 (pdf)

Regnskab 08 (pdf)

(Ref. Lene Østergaard)