I dette nummer af bladet bringer vi referaterne fra temadagen d.4. december, Ude i felterne, hvor vi blev 63 deltagere. PowerPoints fra dagen findes på www.fabita.dk

Da dette nummer af bladet gik i trykken var vi ved at lægge sidste hånd på en ny temadag som skal afholdes d.11. november på Vejle Bibliotek. En detaljeret dagsorden bør ligge på www.fabita.dk når du modtager dette blad. Vi har forhøjet deltagergebyret for Fabita-medlemmer, som fremover skal betale kr. 150 for en temadag. Stadigvæk et røverkøb!

Hanne Hørl Hansen indledte sit oplæg med at give et overblik over hvilke typer af formatændringer der var indført i 2009. Styrelsen for Bibliotek og Medier varslede via kat-format-nyt allerede i november 2008 en række vedtagne ændringer i danMARC2 primært som følge af en større analyse af forholdet til MARC21 sekundært som følge af danske forslag til udvidelser.

Felt 008 delfelt d – nye koder

Der er indført to nye koder i dette delfelt – henholdsvis koden x for skønlitteratur og koden y for faglitteratur. Koden vil forbedre mulighederne for at kunne specificere søgninger på tværs af anvendte klassifikationssystemer i folke- og forskningsbiblioteker

Felt 042 Kode for teksters sværhedsgrad

Udover lix-tal (der angiver læsbarhed) tilføjes også nu lettal i de bibliografiske poster. Let-tal måler via en pointberegning læseegnetheden.

Felt 242 Oversat titel – hovedtitel

Oversatte titler anføres fremover i det nyindførte felt 242. Feltet vil typisk bruges ved titler i Grønlandsk bogfortegnelse og ved titler for indvandrere, hvis der ikke findes en dansk paralleltitel i materialet.

Felt 520 Note om værkets bibliografiske historie – delfelt n og delfelt r

Note om værkets bibliografiske historie er mest udbredt på bogområdet, hvor nye udgaver og nye oplag oftest forekommer. Fremover forkortes oplysningerne om den foregående udgave til kun at oplyse om udgavebetegnelse, evt. anden titel og år. Derudover medtages som noget nyt det nationalbibliografiske faustnummer på den foregående udgave i et nyt delfelt n, såfremt den tidligere udgave er registreret i nationalbibliografien.

Felt 517 Ændringer ved angivelse af målgruppe – brugerniveau – anvendelighed

DBC har indført en ny indekseringspraksis, hvor der overordnet angives målgruppe, hvis en specifik målgruppe fremgår af materialet eller af medfølgende materiale. Målgruppen angives som kontrolleret emneord. Kun når en målgruppe ikke kan udtrykkes kort og dækkende i form af et eller flere 666-målgruppeemneord formuleres en note i felt 517, f. eks. ”Beregnet til samtale mellem børn og voksne om vold i familien”.

Den største formatændring er indførelsen af funktionskoder som Hanne Hørl Hansen herefter gennemgik:

Felt 100/110/239/700/710/739 samt det nye felt 720 – funktionskoder i delfelt 4

DBC ændrer praksis fra at citere ophavsangivelser i felt 245 delfelt e og f til i stedet at anføre en funktionskode for ophavets funktion i forbindelse med et opslag på ophavet. Ændringen træder i kraft på bogområdet, lydmaterialer, netbøger og elektronisk tekst i fysisk form. Ved nye materialer – herunder nye udgaver – på disse områder vil der fremover ikke være anført felt 245 delfelt e og f.

Ændringen har sin baggrund i en nytilføjet, valgfri regel i Katalogiseringsreglernes 2. del, 1.1F1:

Valgfrit: Citerede ophavsangivelser kan erstattes af opslag på personer og korporationer. Opslagene suppleres i så fald med en angivelse af funktion.

Der vil som nu blive givet kontrollerede opslag på ophav, der ifølge Katalogiseringsreglernes 1. del bør give anledning til opslag i felterne 100, 110, 239, 700, 710 og 739. Herudover vil der i disse felter også kunne optræde en kode for ophavets funktion.

Ophav, der ifølge reglerne ikke giver anledning til opslag og derfor tidligere blev formateret i felt 245 delfelt f eller felt 250 delfelt d, vil fremover blive formateret i en ukontrolleret og direkte form i felt 720.I felt 720 vil der ligeledes kunne optræde en funktionskode for ophavets funktion.

Ophavsangivelser hørende til udgaven forsvinder samtidig fra felt 250 *c og *d vil i stedet blive formateret som de øvrige ophavsangivelser. De koder, der vil blive anvendt, fremgår af danMARC2’s bilag J, der løbende bliver ajourført: http://www.kat-format.dk/danMARC2/Danmarc2.bilagJ.htm

Der er også indført et delfelt g i felterne 700, 710, 720 og 739 til angivelse af koden 1 for et al.

Hanne Hørl Hansen gennemgik undervejs en række konkrete eksempler for at vise konsekvenserne af indførelsen af funktionskoder.

Formiddagen blev afsluttet med en række opgaver hvor deltagerne på temadagen kunne øve sig med at tilføje funktionskoder på en række udvalgte bibliografiske poster.

Titlen på Doretes præsentation lagde op til en kritisk holdning til ændringerne. Kritikken vist sig dog mest at rette sig mod den manglende dokumentation fra især Styrelsen for Bibliotek og Mediers side. Generelt syntes Dorete det var godt med ændringerne, og mente de gav større mulighed for at lave sprogversionering ved fremvisninger. Hos Statsbiblioteket havde de d.d. allerede 12.500 poster med de nye funktionskoder (mod 2,5-3 millioner andre poster).

Dorete viste en ny post på titlen, ”100 ting du bør vide om farlige dyr” og viste den både med engelske og med danske fortekster. Derpå viste hun nogle eksempler, som de havde haft svært ved at håndtere. Dorete mente at det var problematisk hvordan man håndterede forholdet mellem Bilag J og marccode listen, et erkendt problem. Hun efterlyste løsninger på flerbindsværker (248-løsningen), og spurgte: Hvorfor er data i felt 720 ikke i inverteret form? DBCs Hanne Hørl svarede, at der gives mulighed for det, men at DBC har fravalgt at bruge resourcer på at afgøre beslutningsled. Hertil indvendte Dorete Larsen, at en lille indsats på dette punkt ville gøre disse data i 720 meget nyttigere.

Her ses posten, som er hentet på Netpunkt:

001 00 *a 3415148 *b 820010 *c 20090821133200 *d 20090821 *f a
004 00 *r c *a e
008 00 *t m *u f *a 2009 *b dk *o b *d å *d y *l dan *v 0
009 00 *a a *g xx
010 00 *a D564894833
021 00 *e 9788779006652 *c hf. *d kr. 69,00
041 00 *a dan *c eng
096 00 *z 820010 *a BA07-2806
100 00 *0 *A delabédoyère *a De la Bédoyère *h Camilla *4 aut
241 00 *a 100 things you should know about deadly creatures
245 00 *a 100 ting du bør vide om: farlige dyr
250 00 *a 1. udgave *b ÷ *x 1. oplag
260 00 *a Nærum *b Globe *c 2009 *k tr. i udl.
300 00 *a 48 sider *b ill. i farver
504 00 *a 100 fakta om dyr – der på forskellig måde er farlige
- på tværs af dyreklasser. Med små quizzer
521 00 *b 1. oplag *c 2009
652 00 *p 58.04
666 00 *f farlige dyr
666 00 *u for 8-11 år
720 00 *o Per Christiansen *4 trl
720 00 *o Per Schou *4 edt
745 00 *a Farlige dyr

På Syddansk bruger man systemet Horizon, og har været vant til at man finder løsningerne selv, udenom leverandørerne. Bjarne erkendte at der havde været en del udfordringer ifm implementering af formatændringerne. Horizon kan ikke håndtere særdanske bogstaver, og den måde Syddansk har afhjulpet denne mangel på skaber nu problemer for dem ifm implementering af formatændringerne idet de har allerede anvendt delfelt 4 til noget andet. Og så kan Horizons opac ikke anvende betingelser: hvis X da Y. Det gør det sværere mht præsentation. Og så er der problemer ved Horizons genbrugsklient.

Han spurgte retorisk: har isbd en fremtid? Hanne Hørl svarede: ISBD har et liv i de lande som teknologisk ikke er så langt fremme, og vi bør skele til dem og sørge for at vi kan matche vores poster mod andres i store basefællesskaber. Bjarne nævnte problemer med inverterede personnavne i 720 ifm genbrug fra WorldCat. Han forudså at andre vil få problemer når de forsøger at genbruge SDUBs poster, som vil komme til at mangle delfelt 4.

Så for SDUB er arbejdet med er nye formatændringer hverken nemmere eller hurtigere end tidligere praksis. Katalogisering til SDUB ≠ katalogisering til den nationale fælleskatalog. Bjarne efterlyste konverteringstabeller (fremvisning? Import?). Og påpegede et hængeparti mht forholdet mellem Bilag J og de amerikanske koder: der er nemlig langt flere US koder. Bjarne sluttede med at sige, at vi efter hans mening burde have ventet på indførslen af RDA. Hertil svarede Hanne Hørl, at RDA måske først bliver implementeret i 2012, og Bodil Dalgaard-Møller (DBC), at vi endnu venter på AACR3.

Gentofte Bibliotekerne anvender bibliotekssystemet DDElibra fra firmaet Axiell, og de nye formatændringer og koder er taget i brug med den nye version af DDElibra (9.8), som blev frigivet i august 2009. Niels Jensen var positiv over for ibrugtagning af de nye funktionskoder, som vil give langt bedre søgninger i fremtiden, men han havde dog betænkeligheder ved nogle af ændringerne. Det drejede sig bl.a. om forfatternavnene i felt 720, som han ville ønske var i inverteret form, og funktionsbetegnelsen ’oversætter’, der ikke er dækkende nok for den tidligere betegnelse ’på dansk ved’.

Den nye skelnen mellem skøn- og faglitteratur i 008-delfelter foreslog Niels Jensen også rettet bagud i Danbib, så bibliotekerne kunne hente de rettede poster ind i egen base. Dette ønske afstedkom to kommentarer fra henholdsvis Bodil Dalgaard-Møller, DBC, som fortalte, at der snart skal laves en register-kørsel i Danbib, så de nye koder for skøn- og faglitteratur bliver søgbare her, og fra Susanne Thorborg, DBC, som sagde, at der planlægges omkørsel af DBC’s egen base, og her kunne eventuelt inddrages rettelser til bibliotekerne. Niels Jensen foreslog endvidere, at spillefilm også skulle have påført skønlitteratur-koden i felt 008.

I felt 520 med tidligere udgaver skal der kun være et aktivt link, hvis biblioteket har den tidligere udgave. Den nye søgekode en=faustnummer kan bruges til at vise alle udgaver af en titel. Angående e-bøger, der også er udgivet i trykt form, ønskede Niels Jensen, at sidetal medtages i formatet i felt 300 eller i en note.

I det hele taget mente Niels Jensen, at der er tale om en god udvikling af formatet frem mod en ægte online-katalog, men det er dog ønskværdigt, at der laves flere opslag på medforfattere eller lignende i stedet for betegnelse ’et al..’. Her indskød Hanne Hørl Hansen, DBC, at det spørgsmål har været drøftet med Biblioteksafgiften i Styrelsen for Bibliotek og Medier, men økonomien er ikke til en udvidelse af Danmarc2-formatet. Anne Rasmussen, DBC, supplerede med at sige, at noter med forfatterangivelser godt kan indberettes til Danbib. Desuden spurgte Søren Kaae, Ballerup Bibliotek, hvorfor vi ikke fjerner ’et al.’, for brugerne/lånerne forstår det ikke.

Niels Jensen havde to ønsker mere, hvoraf det ene drejede sig om sprogkoder for film, som han foreslog opdelt i hovedsprog og de sprog, der synkroniseres til, så det er muligt at søge på hovedsproget alene. Det andet ønske var, at katalogkoder kunne være uden periodeangivelse, for det ville være en fordel, når der skal dannes delbaser i lokalkatalogen især med netpublikationer.

Vi vil gerne forbedre Fabitas økonomi. Derfor indfører vi en beskeden egenbetaling for medlemmernes deltagelse i temadage på kr. 100. Næste temadag bliver den 4. december i Middelfart. Se annonce i dette nummer af bladet, og Nina Kopps artikel om de nye funktionskoder.

Fabitas bestyrelse: Nina Kopp, Anne Serup, Bente Herborg Christensen, Kate Toft Madsen, Michael Lukas Petersen og Lene Østergaard.

I 2008 afsluttedes et DEFF-projekt med hovedformål at forberede en eksport at beholdningerne i bibliotek.dk til WorldCat. Projektet blev gennemført med 5 delprojekter, som hver belyste forskellige forhold i forbindelse med øget samarbejde med WorldCat – foruden selve eksporten af data, udbyttet ved genbrugskatalogisering, mapning af DK5 til Dewey og ikke mindst slutbrugerne fra hele verden og deres møde med de danske biblioteker. Resultaterne var meget positive og resulterede i nyt projekt – for 2009, hvor hovedopgaven er at implementere resultaterne fra 2008.

Hvem er vi?
Styregruppen er som sidste år:
Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier (formand)
(LEA@bibliotekogmedier.dk)
Per Mogens Petersen, DBC, (PMP@dbc.dk)
Helle Brink, Statsbiblioteket (projektleder) hb@statsbiblioteket.dk

Og hvor er vi så lige nu?

• Eksporten af data fra bibliotek.dk til WorldCat er i fuld gang og – efter flere test – forventes klar omkring 1. december.
• Det betyder, at de 8 biblioteker der har meldt sig som leverandører kan forvente at modtage bestillinger efter 1. december. Første workshop om de hertil knyttede opgaver blev afholdt 27. august 2009 – med forventet opfølgning i november og herefter Netværks-møder.
• Ved at udarbejde retningslinier for genbrugskatalogisering via WorldCat
• Ved at udarbejde mapning fra andre decimalklassesystemer end DK5
• Ved at opdatere oplysninger om de danske biblioteker i biblioteksregistret i WorldCat (Registry)

Vi forventer at delprojekterne kan afsluttes i starten af 2010 og at der vil være dannet netværk til at udveksle erfaringer mm i forbindelse med det øgede samarbejde med WorldCat/OCLC. Vi ser frem til at kunne arbejde med og anvende de værktøjer som OCLC har udviklet de senere år – værktøjer som bla. ”Collection Analysis”, som de danske biblioteker kan få glæde af med hele den danske beholdning eksporteret til WorldCat.

Og hvad får vi ud af det?
Vi ser frem til at få erfaringer med et øget samarbejde med OCLC og WorldCat – både i fjernlånet, hvor vi har lånt via WorldCat i snart 20 år, i katalogiseringsøjemed, hvor genbrugsprocenten er meget stor i World-Cat og ikke mindst for at at kunne deltage på lige fod i lånesamarbejdet og bidrage til at udstille og give adgang til de danske biblioteker og den danske kulturarv til hele verden.

Uddybet artikel ved Leif Andresen bringes i næste nummer af DF Revy, der udkommer i starten af oktober.

Vi var fire bibliotekarer som deltog i projektet. To som katalogiserer vores egne boglige materialer, en som katalogiserer andre medier, især musik både vores egne materialer og til musikoverbygningssamarbejdet og en som katalogiserer lokalt materiale samt materialer for biblioteker i vores cb-område. Det tog lidt tid inden den tekniske løsning var på plads. Vi ville gerne søge via z3950, sådan at vi nemt kunne downloade poster. Konverteringen af postene fra WorldCat var ikke korrekt i første omgang. Disse ting blev bragt i orden, og vi kunne begynde forsøget.

Det satte sit præg på forsøgets forløb, at det fandt sted i sommerperioden. Min kollega katalogiserede, mens jeg havde ferie, og jeg havde tænkt mig efterfølgende at tjekke disse titler i henholdsvis DanBib og WorldCat for at sammenligne oplysningerne. Det fandt jeg ud af var en dårlig ide, for da jeg slog titlerne op i Danbib, havde vi allerede indberettet dem, så jeg kunne ikke se, hvordan de oprindeligt havde set ud i Danbib. Da jeg nåede til at udfylde skemaerne, hvor det skulle angives hvor posterne var medtaget, og hvilke oplysninger der var med, var der kun få dage tilbage til afleveringsfristen, og jeg kunne ikke nå at katalogisere nye materialer. Jeg tog derefter en portion af de bøger, vi havde undervejs, idet jeg prøvede at få lidt andre sprog end engelsk med og tjekkede dem i DanBib og WorldCat. Disse poster lå allerede i vores base med katalogiseringen fra Danbib, som skulle tilrettes, så jeg downloadede ikke, men sammenlignede katalogiseringerne i de to baser.

Vejles konklusion i slutningen af august 2008
Størstedelen af vores indkøb er materialer på engelsk, og her er meget lidt at hente i WorldCat i forhold til DanBib. Vi skal bruge dk5, danske emneord og noter og skal under alle omstændigheder gennemarbejde katalogiseringerne i forhold til de danske katalogiseringsregler. Vi har haft en lille portion russiske og lettiske bøger, og her har der været mere at hente i WorldCat end i DanBib, men det drejer sig om meget få titler, og det er meget sjældent, vi katalogiserer noget på disse sprog. Antallet af indkøb på andre sprog er så lille, at vi ikke kan drage nogen konklusion.

Kommentar fra min kollega vedrørende russiske materialer:
”Det var en positiv overraskelse at anvende WorldCat i forbindelse med katalogiseringen af ovenstående russiske bøger. Ud af syv bøger var de seks repræsenterede i WorldCat og indholdet i katalogiseringerne var righoldigt og umiddelbart til at anvende, også i de tilfælde, hvor der var tale om andre udgaver. ”

Bemærkninger fra en musikbibliotekar i forbindelse med forsøget:
”Jeg er overrasket over “hitprocenten” ved søgning på musik i Worldcat. Det er positivt.Det bliver straks mere problematisk, når posten skal genbruges til katalogisering. Dette skyldes især, at vi i musikken benytter Felt 795 som indholdsnote (genereres ved Felt 531). De enkelte musiktitler angives herefter i hvert deres delfelt. Denne praksis er af største betydning for søgemulighederne på de enkelte værker. Derfor er forekomsten af Felt 530 kun brugbart til verificering og kopiering til Felt 795. Samme pointe gør sig gældende i.f.m. emnefelterne. Her benyttes i musik felt 666 (kontrolleret) (alternativt 631 ukrontrolleret).

Dette gør udelukkende Felt 650 brugbart til inspiration til emneordstildeling.  Men alt i alt vil jeg nok fremover først og fremmest benytte mig af muligheden for at hente oplysninger om det enkelte musikværk i Worldcat”.

Efter projektperiodens ophør tjekkede vi jævnligt poster i WorldCat for evt. at hente inspiration, og det synes vi ikke gav noget.

Workshop
Forsøgsledelsen afholdt en workshop i slutningen af oktober 2008, og inden den tog jeg en stikprøve på to poster, og her var katalogiseringerne noget mere udførlige i WorldCat end i Danbib. I den ene post var felt 504 med indholdsbeskrivende note, ganske vist på engelsk, men den kunne stort set oversættes, felt 530 med indholdsbeskrivende note kunne genbruges, og de engelske emneord var bedre end de danske i Danbib posten, selv om de ikke var fyldestgørende. I den anden post var der 050 med LC klassifikation og 082 med Dewey, hvis de kunne oversættes til dk5 ville det være fantastisk.

På det tidspunkt var jeg indstillet på, at vi skulle lave vores rutiner om vedrørende udenlandske materialer, sådan at hvis vi fortsat havde adgang til Worldcat skulle vi downloade derfra som første prioritet.

Status 15.05.09
Vores z3950 adgang til WorldCat fungerer ikke optimalt. Vi bruger z3950 adgangen, når vi skal oprette bestillinger for via denne adgang kan vi umiddelbart downloade poster, som vi tager en kopi af og lægger ind i vores eget bibliotessystem. Når vi søger i Danbib og WorldCat på en gang, får vi kun vist poster fra Danbib. WorldCat alene fungerer fint, men hvis vi slår op her først er problemet, at vi ikke ved om posten er i base DBC, så den umiddelbart kunne downloades. Det tager alt for lang tid, hvis vi først skal søge i en base og derefter ændre indstillinger og så søge i en anden base. Vi må bruge Danbib ved bestilling og evt. supplere med oplysninger fra Worldcat på katalogiseringstidspunktet.

Det er sjældent, at vi finder oplysninger fra WorldCat som supplerer Danbib, og som vi umiddelbart kan bruge. Emneord er på engelsk og ikke dækkende i forhold til vores brug, men de kan somme tider være til inspiration

Status 14.09.09
Vejle har netop taget version 9.8 af DDElibra i brug, og her er den forbedring at søgeresultaterne fra henholdsvis Danbib base DBC, hele Danbib og WorldCat bliver vist sideordnet, så det er hurtigt at vurdere hvor en given post befinder sig og downloade den bedste. Vi kan nu tilrettelægge en hensigtsmæssig arbejdsgang, og efter et stykke tid vurdere hvor stor gavn vi har af WorldCat. Vi må konkludere som så ofte før at ”Ting tager tid”.