Der er nu referater, oplæg og billeder fra temadagen “Hvad kommer efter de tekniske afdelinger“.

Hvordan varetages katalogopgaver i folkebibliotekerne?

Og hvem skal tage sig af det fremover?

Kl.10-15.30 onsdag d. 13. juni 2007 på Vejle Bibliotek

Temadag arrangeret af
Bibliotekarforbundets faggruppe vedrørende kataloger.

Dagsorden

09.30-10.00 Ankomst og kaffe
10.00-10.15 Velkomst v/ Bodil Dalgaard-Møller
10.15-10.45 Team-organisering i den tekniske afdeling v/ Anne Serup, Vejle Bibliotek – Læs oplæg (Word). Læs referat (Word)
10.45-11.15 Den tekniske afdeling under forandring v/ Inge Sørensen, Gentofte Bibliotekerne – Læs oplæg (Word). Læs referat (Word).
11.15-11.30 Pause
11.30-12.00 Den tekniske afdeling efter forandringen v/ Anne Kathrine Skibelund, Roskilde Bibliotekerne – Se oplægget (Powerpoint). Læs referat (Word)
12.00-12.30 De tekniske opgaver efter forandringen v/ Finn Slente, Slagelse Bibliotekerne – Se bilag 1, 2, 3 og 4 (pdf). Læs referat (Word)
12.30-13.30 Frokost
13.30-14.00 Har personalet indflydelse på katalogen? v/ Lone Møller, Vejle Bibliotek – Læs oplæg (Word). Læs referat (Word)
14.00-14.15 Kaffe
14.15-14.45 Hvor henter vi i fremtiden folk der ved noget om formater og reglerne? v/ Hanne Hørl Hansen, DBC. Læs referat (Word)
14.45-15.15 Uddannelse til katalogisering: hvad kræver det? v/ Marianne Lykke Nielsen, Danmarks Biblioteksskole – Se oplægget (Powerpoint). Læs referatet (Word)
15.15-15.30 Afrunding v/ Bodil Dalgaard-Møller – Læs referatet ()

Temadagen er gratis for Fabitas medlemmer, kr.150 for medlemmer af Bibliotekarforbundet, og kr. 300 for andre. Morgenbrød, kaffe og frokost er inkluderet i prisen.

Tilmelding (også for ikke-medlemmer af Bibliotekarforbundet) via kalenderen på http://www.bf.dk/dk/bf/kalender.htm

Tilmeldingsfrist: 3. juni 2007.

Billeder fra temadagen:

- og gerne fra et folkebibliotek!I år har vi sagt farvel til tre bestyrelsesmedlemmer, alle fra folkebibliotekssektoren. Deres afgang skyldes ikke surhed, men alder og sygdom. Vi har stadigvæk brug for en suppleant til-og meget gerne en fra folkebiblioteket. Suppleanterne deltager i bestyrelsesmøder (ca. 4 gange årligt) og i det praktiske arbejde med temadagene. Det er ikke nogen stor arbejdsbyrde, men givende både menneskeligt og fagligt. Prøv det!

kan du findes her.

Referat af Generalforsamling i Fabita, 22. januar 2007

Mødet åbnedes med velkomst af Bente Herborg Christensen, Statsbiblioteket.

Dernæst holdt Sine Lindegård Fogh-Nielsen et oplæg om EDH og ESDH. Sine er cand.scient.bibl og tidligere studieadjunkt på Danmarks Biblioteksskole, og er nu Information Management konsulent hos Devoteam Consulting, et internationalt firma der hjælper kunder med it-løsninger.

EDH og katalogisering: oplæg v/ Sine Lindegård Fogh-Nielsen

I sit oplæg tog Sine udgangspunkt i en definition af katalogisering fra Informationsordbogen. Man gør meget af det samme i dokumenthåndtering, sagde hun, men sprogbrugen er en anden. EDH står for elektronisk dokumenthåndtering, ESDH står for elektronisk sags- og dokumenthåndtering. En sag er en samling dokumenter, og der indgår ofte en højere grad af (sags)styring i ESDH end i EDH, dvs funktioner der understøtter proces.

Der er ingen standarder indenfor dokumenthåndtering som svarer til biblioteksvæsenets marc-format og katalogiseringsregler, men de fleste løsninger ligner hinanden ret meget iflg Sine mht de data de vælger at medtage om dokumentet..

På mange arbejdspladser har man oprettet en struktur på filserveren og klarer man sig vha stifinder, og det er typisk denne struktur som danner udgangspunkt for overgangen til et dokumenthåndteringssytem iflg Sine.

Et dokumenthåndteringssystem gør det umuligt at gemme noget på ens egen pc, til gengæld gør det videndeling muligt og understøtter gruppearbejde fordi alle i virksomheden kan få adgang til et dokument.

Sine pegede på følgende problemstillinger:
• Lagring: Hvor? Hvor meget? Hvor længe
• Genfinding: Hvordan? Hvor hurtigt?
• Filing: mappe/emne-strukturer
• Sikkerhed: sikring mod tab af data, korrumpering, og adgang
• Arkivhensyn: sikring af adgang i fremtiden, og mod naturkatastrofer
• Retention: Hvor længe opbevares dokumenterne? Hvordan kasserer man?

Sine viste slides fra det system Devoteam anvender. Hos dem er dokumenthåndteringssystemet indbygget i Office-pakken. På spørgsmålet om hvordan man opnåede den nødvendige disciplin hos virksomhedens medarbejdere mht at lagre dokumenter var svaret kort og godt, “Tvang!” Man skal fratage dem adgangen til filserveren.

Sine kom også ind på beslægtede begreber: arkivering og journalisering. Arkivering, blev vi enige om, er registrering og lagring. Sine slog fast at journalisering kan ligestilles med klassifikation, og spurgte hvordan journalisering foregik på vores respektive arbejdspladser. Svarene afslørede at det vidste de tilstedeværende ret lidt om, og at man rundt omkring i biblioteksvæsenet har mange nytårsforsætter mht indførsel af dokumenthåndteringssystemer.

Fællesnævneren er registrering, et udtryk som flere mente at vi i biblioteksvæsenet er tilbøjelige til at se som mindre værd end katalogisering. Der udspandt sig en debat hvor vi diskuterede fordomme mod “registrering”, og forsøgte at pege på forskelle mellem katalogisering og EDH. Folk pegede på at katalogisering var mere formidlende, mere struktureret, og at en bibliografisk post havde “et offentligt liv”, og det er ikke tilfældet i EDH.

Slides fra Sines præsentation kan ses på Fabitas webside.

Generalforsamling

1. Valg af dirigent: Bente Herborg Christensen præsenterede Niels Bergman, BF, som var ordstyrer under generalforsamlingen.
2. Valg af referent: Kate Toft Madsen, Sct. Andreas Bibliotek, blev valgt som referent.
3. Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning, v/ Bente Herborg Christensen
   BeretningenSidste generalforsamling fandt sted i efteråret 2004 i forbindelse med BFs generalforsamling. Nu blæser der nye vinde: faggruppernes generalforsamlinger finder ikke længere sted i forbindelse med BFs, derfor skriver vi nu 2007.Siden sidst har meget af bestyrelsens arbejde stået i vedtægternes tegn. BF har ønsket en standardisering af faggruppernes vedtægter, dog uden en fuldstændig ensretning. Det har derfor krævet en del arbejde at gennemgå de gamle vedtægter, sammenholde vores ønsker med BFs forslag, og rette til. Niels Bergmann fra BFs sekretariat har været vores mentor i dette arbejde, har trådt til og afklaret tvivlsspørgsmål. Vort arbejde har mundet ud i det forslag til vedtægtsændring vi skal tage stilling til senere i dag.Den valgte bestyrelse har afholdt 8 møder som er blevet brugt til at planlægge temadage, til at arbejde med vedtægterne, og til at planlægge kommende numre af Fabita-bladet. I bestyrelsesperioden er der udkommet tre numre af bladet, det ene et dobbeltnummer. Fabita har også et andet ansigt udadtil, nemlig vores webside. I denne bestyrelsesperiode blev den totalrenoveret, og genopstod i en ny rød farve, takket være Janus Andersen fra Fredericia Bibliotek. På hjemmesiden er der mulighed for at finde artikler fra tidligere numre af bladet og stof fra de afholdte temadage.Vi har afholdt tre temadage, de to af dem særdeles velbesøgte. I maj 2005 afholdt vi temadagen om ABM-samarbejde på Vejle Bibliotek med 71 deltagere, både fra biblioteksverdenen og fra arkivverdenen. Begge grupper fik vist et indblik i et parallelt registreringsunivers.
   I december 2005 afholdt vi en temadag sammen med IT-faggruppen om Web Services på Århus Kommunes Hovedbibliotek. Her var der 41 deltagere, men det valgte emne havde måske heller ikke så bred appel.

   Langt større held havde vi med temadagen: “Omsyning af katalogen” afholdt i Odense den 13. november 2006, som trak 120 tilmeldte.

   Undervejs i vores bestyrelsesperiode har vi måttet sige farvel til bestyrelsesmedlem Anne Kathrine Skibelund, som måtte indskrænke sine aktiviteter af helbredsmæssige årsager. Til dels som følge heraf aflyste vi et planlagt et bestyrelsesinternat. Internatet skulle være blevet brugt til brainstorming: hvad er vigtigt i katalogisering lige nu? Og hvordan skal det afspejles i Fabitas aktiviteter? Nu må det blive den næste bestyrelse som finder ud af det.

   Respons på beretningen

   Bodil Dalgaard-Møller roste de øvrige bestyrelsesmedlemmer, og understregede, at vi har brug for nye kræfter fra folkebiblioteksområdet.

   Også Ruth Hedegaard påpegede at vi mangler tre bestyrelsesmedlemmer, og fremførte sit eget ønske til næste bestyrelsesperiode: at bestyrelsesmedlemmerne dyrkede deres egen faglighed sammen. Hvad kunne vi tænke os at se på.

   Susanne (efternavn) syntes ikke 41 deltagere var for få til et arrangement: et lille arrangement giver mulighed for at stille dumme spørgsmål.

   Niels Bergmann syntes også det var OK at lave noget for den snævre kreds.

   Men hvordan får man folkebiblioteksfolk til at stille op? Spurgte Lone Lyk-Jensen.

   Der opstod en spontan brainstorm som endte med følgende forslag til bestyrelsen: en artikel om betydningen af katalogisering i folkebibliotekerne; også en skriftlig henvendelse fra Fabita til folkebibliotekernes ledere.

   Beretningen blev godkendt.

4. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab for forudgående kalenderår
   Regnskabet blev præsenteret af kasserer, Bodil Dalgaard-Møller. Et af målene ved den forgangne bestyrelsesperiode har været, at vi skulle brug penge. Fabita har haft en lille formue, og pæne indtægter. Vi har haft et beklageligt tab af penge ifm den aflyste bestyrelsesinternat. Medlemstallet er steget (omend ikke drastisk). Antallet af institutionsmedlemmer er faldet, men denne medlemskabsform udgår også nu og bliver til almindeligt abonnement på bladet. Fabitas årlige indtægter udgør cirka kr.40.000. Indtil videre holder vi fast i bladet (udgifter cirka kr.10.000). Betaling for deltagelse i temadage har været gradueret ift medlemskabsforhold. I bestyrelsesperioden har Bodil skåret ned i antallet af konti, og slanket administrationen. Fabita er besiddelse af en mindre kontantbeholdning.
   Se regnskabet i denne pdf.
   Niels Bergmann: Der er nu mindre fokus på faggruppernes formuer. I behøver ikke tage det så tungt, med at nedbringe kapitalen.
   Regnskabet blev godkendt, og sendes nu til revisorerne.
5. Forelæggelse og godkendelse af budget for kommende kalenderår med forslag til kontingent v/Bodil Dalgaard-Møller
   Se budgettet i denne pdf.
   Der regnes med et kontingent i begge år på 144,00 kr. for personlige medlemmer.Der regnes med et pris på 75,00 kr for abonnement (biblioteker) – 2 numre årligt

   Faggruppens kapital skal fortsat nedbringes. Den udgjorde ved udgangen af 2005 62.314,76 kr.
   I løbet af 2006 er kapitalen nedbragt betydeligt med 39.674,72 kr. til 22.640,04 kr.
   Dette har haft betydning for budgettering for 2007 og 2008

   14/1-2007 / Bodil Dalgaard-Møller

   Kontingentet fastholdes uændret. Vi kalkulerer ikke med at arrangementerne skal være indtægtsgivende. Punktet “møder” på regnskab 2006 er stor grundet aflysningen af internatet.
   Niels Bergmann: Det var måske også en ide at lægge et foreløbigt budget for 2009 ud.
   Hanne Hørl: Revurder, om I fortsat skal have det trykte tidsskrift. Måske hellere et e-tidsskrift.
   Forslaget medførte en del debat. Et blad er handy, og så er der en del medlemmer der endnu ikke har tilmeldt sig Fabitas mailing-liste, til bestyrelsens store fortrydelse.
   Hanne Grau: Hvordan går det med tilmelding til mailing-listen? Hertil kunne Bente Herborg fortælle, at der mangler stadig 20.
   Større aktualitet i bladet efterlystes, og man diskuterede hvordan det kunne realiseres når der kun udkom to numre om året. Niels Bergman påpegede at produktionsplan og deadline er også vigtige for e-tidsskrifter. Ingen beslutning blev truffet, bestyrelse kan evt efterlyse en mening hos medlemmerne.
   Budgettet blev godkendt.

6. Indkomne forslag til generalforsamlingsbeslutning, ændring af vedtægter
   Hovedpunktet her var forslaget til nye vedægter, som blev godkendt, og som kan ses i deres fulde ordlyd på Fabitas hjemmeside.
   BF var jo primus motor bag de nye vedtægter for faggrupperne, og Niels Bergmann begrundede BFs ønske. BF ønsker fornyelse i faggrupperne: de skal være mere en erfa-grupper. Faggrupperne skal indgå i det bredere faglige arbejde, bl.a. som sparringspartnere for HB. Nu ændres studerendes og pensionisters muligheder for at agere ift faggrupperne, og det er legalt at være ikke-BF’er, et interessemedlem. Dog skal grundstammen i faggrupperne være de almindelige aktive BF-medlemmer. Faggruppernes generalforsamlinger skal ikke længere afholdes i forbindelse med BFs, og det giver flere muligheder, mente Niels-og dermed også en overgangsperiode.
7. Opstilling af kandidater til bestyrelsen
   Som bekendt måtte bestyrelsesmedlem Anne-Kathrine Skibelund, Roskilde, fratræde i utide. Vi har således været i underskud ift det antal bestyrelsesmedlemmer vi måtte være. Vores to suppleanter, Blide Kürstein-Borg, og Lone Lyk-Jensen, Helsingør, ville gerne takke af efter mange års arbejde, de øvrige bestyrelsesmedlemmer ville gerne fortsætte.
   Irene Olsen, Søfartens Bibliotek, meddelte at hun gerne ville stille op til bestyrelsen.
   Spørgsmålet om hvordan man fik fat i nogle bestyrelsesmedlemmer fra folkebibliotekssektoren var op og vende endnu en gang. Lone Lyk-Jensen tilbød at forfatte et opråb til sine kollegaer som kunne sendes ud via Fabitas nyhedsliste.
8. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
   Gitte Behrens og Dorete Larsen vil gerne fortsætte som revisorer.
9. Valg ved stemmeudvalg.
   Det blev besluttet ikke at sende valget til urafstemning. Der var fredsvalg, og Irene Olsen blev valgt ind i bestyrelsen. Bestyrelsen består nu af:
   • Bente Herborg Christensen, Statsbiblioteket
   • Bodil Dalgaard-Møller, Dansk Bibliotekscenter
   • Irene Olsen, Søfartens Bibliotek
   • Kate Toft Madsen, Sct. Andreas Bibliotek
   • Ruth Hedegaard, Vendsyssel Historiske Museum
10. Evt.
    Niels Bergmann erindrede om at BF gerne vil holde et bestyrelsesseminar.

Tidsskriftlokalisering i DanBib – også fremover?
DEFNet – TDNet og DanBib behøver ikke være modsætninger

Jeg har for et par måneder siden overværet en demonstration af DEFNet og TDNet på Danmarks Farmaceutiske Bibliotek.
Tidskrifthåndteringssystemet sælges professionelt og virker overbevisende. Så det er helt forståeligt, hvorfor især de mindre af de større forskningsbiblioteker vælger denne løsning til deres tidsskriftadministration.
Det forekommer nemt at tilmelde og afmelde tidsskrifttitler ved hjælp af et par klik i TDNet-klienten – og det var så det – eller var det?
For under demonstrationen melder spørgsmålet sig: Hvordan finder DanBib-brugeren frem til, at der er adgang til titlen på det pågældende bibliotek?

DanBibs rolle

DanBib er den fælleskatalog, alle biblioteker har adgang til parallelt med bibliotekets egen katalog.
Basen og værktøjet har en så central placering, fordi man dér i én søgning kan verificere og lokalisere det meste af det materiale, man ikke har adgang til via sin egen katalog.
DanBib er et fælles værktøj for de fleste af bibliotekets afdelinger især i kraft af den brede dækning af bibliotekernes beholdninger og adgangen til eksterne kilder.

DanBibs datagrundlag

DanBib ville ikke være den fælleskatalog, den stadig er, hvis ikke mere end 200 fag- og forskningsbiblioteker og ca. 200 folkebiblioteker bidrog til opbygningen af basen.
Basen er meget konsistent, da den kun indeholder ét inddateringsformat – danMARC2 – som håndhæves ved en stram validering ved indlæggelse af data.
Det konsistente datagrundlag giver mulighed for sammenmatchning af bibliotekernes poster og avancerede søgegrænseflader med baggrund i de koder, der er en vigtig del af en post.
DanBib-basen rummer i princippet alle materialekategorier, men der har igennem årene især været stor dækning i forhold til bøger og tidsskrifter.
I de senere år har også artikler og netdokumenter fået en større rolle i basen.
Materialets publiceringsform har aldrig været et kriterium for, om posten hørte hjemme i DanBib eller ej, så papir eller online gør ingen forskel i forhold til, om materialet kan findes i fælleskatalogen.

DanBib en omvej i forhold til onlinetidsskrifter?

Mange vil sikkert mene, at søgning på onlinedokumenter i DanBib er en omvej, og at bestilling via Postkassen/BOB da er endnu mere tåbeligt.

Søgning på onlinetidsskrifter

En normal søgning på onlinetidsskrifter vil naturligt begynde i den lokale katalog/hjemmeside, som giver adgang til indholdet via et enkelt klik eller to.
Men en hel del fagspecifikke biblioteker ønsker ikke at bruge ressourcer på at formidle tidsskrifter, de ikke ville have abonneret på i papirform, og disse titler findes derfor ikke integreret i lokalkatalogen.
En forgæves søgning i lokalkatalogen vil normalt blive efterfulgt af et lokaliseringsforsøg i DanBib/bibliotek.dk.
Hvis titlen findes i fælleskatalogen, og hvis tidsskriftregistreringen indeholder et link, og hvis titlen ikke er beskyttet af adgangsbegrænsning, vil et klik føre til indholdet.
Det vil sige, at der er tre betingelser, der skal være opfyldt, for at en videresøgning kan lykkes. Men bibliotekerne er selv herre over de to af dem.

Bestilling på onlinetidsskrifter

Som nævnt er verden desværre ikke så ideel, at alle kan få adgang til alt fra en vilkårlig opkobling på nettet.
En meget stor del af de videnskabelige tidsskrifter er beskyttet af adgangsbegrænsning, og kun en licenstegning giver mulighed for at komme ind til de attraktive artikler.
Da ressourcerne er knappe på bibliotekerne i dag, foretages der en stor selektion i, hvilke licensdækkede tidsskrifter der stilles til rådighed.
Øvrige titler skal derfor rekvireres fra andre biblioteker i form af print eller download, alt efter hvad licenserne tillader.
I DanBib/bibliotek.dk tjekkes posternes links for kendte adgangsbegrænsende noteformuleringer, og hvis en begrænsning genkendes, genereres der ikke et klikbart link men i stedet en mulighed for bestilling. Hvis den nye tilgængelighedskode i felt 008 delfelt n er udfyldt, vil den naturligvis blive udnyttet i stedet for de mere usikre tekstsammenligninger.

DanBib og bibliotek.dk er udfra disse betragtninger mindst lige så central i forhold til onlinedokumenter som til papirdokumenter.

Og ……… ?

Mit ærinde med ovenstående er at argumentere for, at onlinetidsskrifter og andre netdokumenter er en naturlig og meget nyttig del af fælleskatalogen, og at det er vigtigt at indberette dem på lige fod med de gængse materialekategorier, hvis vi vil bevare et stærkt verificerings- og lokaliseringsværktøj for det samlede biblioteksvæsen.
Samtidig vil DanBib fortsat kunne udnyttes til genbrugskatalogisering også for disse materialer.

En løsningsmodel for TDNet-bibliotekerne

Som nævnt i indledningen behøver en TDNet-løsning ikke betyde, at biblioteket mangler poster til indberetning til DanBib/bibliotek.dk.

TDNet-kunder

TDNet kan levere MARC21-poster mod betaling. Prisen kender jeg desværre ikke, og mit indtryk er, at det er noget, man forhandler sig til.

DEFNet-abonnenter

De biblioteker, der tegner abonnement på DEFNet, har mulighed for at modtage MARC21-poster på de tidsskrifter, de har tegnet licens til. Posterne er inkluderet i abonnementsprisen.
Oplysninger om DEFNet-priserne kan fås ved henvendelse til DEF-sekretariatet.

Konvertering af MARC21-poster til danMARC2

Der kan ikke afleveres MARC21-poster til direkte indlæggelse i DanBib på nuværende tidspunkt.
Derfor vil udnyttelsen af DEFNet-posterne forudsætte en konvertering fra MARC21 til danMARC2.
Da det vil være meget ressourcekrævende for de enkelte biblioteker at skulle udarbejde og vedligeholde den omfattende konvertering, som forskellen mellem de to formater kræver, vil jeg tillade mig at reklamere lidt for DBC’s konverteringsservice:
For det beskedne beløb af 600 kr. pr. år (og et oprettelsesbeløb der afhænger af datakvaliteten) kan biblioteket sende et ubegrænset antal filer indeholdende MARC21-poster via FTP til DBCs Posthus og afhente en fil med de konverterede poster på samme Posthus et par minutter senere.
Konverteringen kan håndtere korrekt formaterede MARC21-poster i ISO2709-formatet (som er det officielle MARC21-rammeformat) uanset oprindelig kilde.
Omtale af DBCs konverteringsservice kan ses på denne adresse.

Øvrige tidsskrifthåndteringssystemer som f.eks. Swets Wise Ebsco Host, Ingenta m.fl.

Jeg har efter TDNet-demonstrationen fået oplyst, at der findes flere smarte håndteringssystemer på markedet, og det gør jo ikke problemet mindre.
Jeg har ingen idé om, hvor stor udbredelsen af disse systemer er, og i hvor høj grad brugen af dem betyder, at der ikke sendes poster/lokaliseringer til DanBib/bibliotek.dk.
Jeg har heller ikke kendskab til mulighederne for at modtage poster fra disse systemer til indlæggelse i diverse kataloger.
Men en undersøgelse af mulighederne må være oplagt, da der ikke er grund til at lave ekstraarbejde, hvis MARC-poster kan købes eller udleveres fra producenten.

Derfor:

Jeg håber, de manglende onlinetidsskriftindberetninger til DanBib blot er et forbigående fænomen, og at bibliotekerne vil opprioritere vedligeholdelsen af det fælles værktøj DanBib/bibliotek.dk også i denne onlinealder.

_______________________
Bodil Dalgaard-Møller

Databasekonsulent

Dansk BiblioteksCenter

Hvordan greb vi det an?
Hvordan gik det?
Hvad kan vi lære af det

Accessionsfaggruppen og Fabita arrangerer temadag

TORSDAG D. 23.9. PÅ ROSKILDE BIBLIOTEK KL. 10-15

Leif Andresen (Biblioteksstyrelsen) og Paul Jensen (DBC) fortæller om baggrunden. Desuden vil vi høre, hvordan såvel Aleph som DDE har grebet det an, og endelig vil en bruger for hvert af de to systemer fortælle om oplevelser og erfaringer med konverteringen. Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål.

Pris: gratis for medlemmer. For andre BF-medlemmer: 144 kr. For medlemmer af andre fagforbund: 200 kr.
Tilmelding: Søren Kaae, Ballerup Bibliotek – senest 3.9

Evt. girokort til betaling og endeligt program udsendes efter tilmeldingsfristens udløb.

Foreløbigt program:
09.30.10.00 – Kaffe, brød og snak

10.00-10.10 – Velkomst v. Hanne Hørl Hansen

10.00-10.40 – Baggrund for konverterinsgvejledningen. Problemerne ved de forskellige formater v. Leif Andresen (BS)

10.40-11.15 – DBC’s konvertering – incl. Danbib v. Paul Jensen (DBC)

11.15-11.30 – Pause – rygning m.v.

11.30-12.30 – Hvad gik godt /galt og gode råd til fremtidige konvertitter. Systemleverandører, Leif Makholm (DDE), Morten Rønne (ICL)

12.30-13.30 – FROKOST

13.30-14.30 – Hvad skete der og gode råd. Brugere, Sigrid Kjøller (Nykøbing F, DDE) og Henriette Fog (DNLB, ICL)

14.30-15.00 – Mulighed for spørgsmål. Tak for i dag, v. Søren Kaae

Vel mødt