Skal du vælge trægulv eller en anden gulvtype?

By:

Der er fordele og ulemper ved alle former for gulv; også trægulve. Er du usikker på, om plankerne er det rette valg for dig, så læs med her, hvor vi deler ud af plusser og minusser ved de forskellige trægulve.

Overordnet set er der tre forskellige former for trægulv, der almindeligvis bliver brugt i de danske hjem: gulvbrædder, parketgulve og lamelgulve. Der er fordele og ulemper ved alle tre slags – og vi gennemgår dem i selskab med en professionel gulvsliber.

+/- ved gulvbrædder

Gulvbrædder er massive planker, der fås i forskellige bredder og tykkelser alt efter, hvilken træsort du vælger. Fordelene ved denne gulvtype er mange; en smuk overflade samt tydelige åretegninger, og så er det nærmest umuligt at slide dem op. På grund af den massive tykkelse kan de nemlig slibes igen og igen.

Ulemperne derimod er, at gulvbrædder “arbejder” – de udvider sig, når luften er fugtig, og trækker sig sammen, når den er tør. Det betyder, at der med tiden opstår revner og sprækker i træet.

+/- ved parketgulve

Parketgulvet er populært i de danske hjem og har været det i mange år. Det skyldes, at det er et flot trægulv med mange muligheder til en skarp pris, hvor de fleste kan være med.

Den primære fordel ved et parketgulv er, at det ikke giver sig i takt med at vejret skifter fra fugtigt til tørt. Tværtimod bliver det liggende, hvor det er lagt, og derfor kommer der ikke revner og sprækker med tiden.

Ulempen er, at parketgulve er behandlet og savet op under produktionen, og det betyder, at du ikke får de lange, smukke brædder fyldt med åretegninger.

+/- ved lamelgulve

Lamelgulvet er den billigste form for trægulv, du kan få, og det er da også den primære fordel ved gulvtypen. Ligesom med parketgulvet, opstår der ikke revner og sprækker i denne form for gulv, men til gengæld kan det ikke slibes andet end en enkelt gang eller to.